Til statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og forsvarsminister Nicolai Wammen.
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, dansk sektion af WILPF, Women's International League for Peace and Freedom, tager på det skarpeste afstand fra regeringens aggressive og militaristiske holdning til at følge USA i en eventuel kommende militær intervention i Syrien.
Kvindefredsligaen ser med den dybeste alvor og bekymring på USA's præsident Barack Obamas forsøg på at retfærdiggøre USA's eventuelle militære angreb ved at betegne det som en straffeaktion mod det syriske regime for dets mulige brug af kemiske våben mod civilbefolkningen.
Al erfaring fra militære interventioner viser, at det netop er civilbefolkningen, herunder kvinder og børn, der rammes hårdest ved militære angreb.
Al erfaring fra militære interventioner viser, at det netop er civilbefolkningen, herunder kvinder og børn, der rammes
hårdest ved militære angreb.
Yderligere vold fra det internationale samfunds side vil blot forværre den fortvivlede situation for det syriske folk. FN's generalsekretær Ban Ki-moon advarede så sent som den 6. september G 20-lederne, samlet til møde i Skt. Petersburg, om de tragiske konsekvenser, som en militær aktion i Syrien vil få, og appellerede om en fornyet international indsats for forhandling.
Politiske forhandlinger er den eneste vej frem for at stoppe katastrofen i Syrien. Varig fred kan ikke bygges på yderligere voldsanvendelse. Vi henstiller derfor indtrængende til den danske regering om i stedet for at følge USA i endnu en krig at gå ind i en funktion som konfliktløser og fredsmægler og dermed aktivt gå ind i indsatsen for at realisere FN's appel om fornyede forhandlinger.
Vi henviser i øvrigt også til WILPF's "Syria, Chemical Weapons, and Avoiding Military Intervention", se www.wilpfinternational.org
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed er den danske afdeling af Women's International League for Peace and Freedom, som har rådgivende status ved FN's ECOSOC, UNSTAD og UNESCO - specielt rådgivende i forhold til FAO og UNICEF
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278