15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forlig lå lige til højrebenet

Forlig lå lige til højrebenet

Det er helt uforståeligt, at regeringen valgte at indgå en finanslovsaftale med Venstre og Konservative, når man i stedet kunne have lavet en aftale med Enhedslisten.

Den socialdemokratiske ledede regering forsømte lejligheden til at lave en finanslov, der overfor lønmodtagerne kunne vise forskel på den nuværende og den foregående regering.

Det lå lige til højrebenet, at aftale finanslov med Enhedslisten, en finanslov, der ville indebære forhøjede fradrag for fagforeningskontingentet, hvilket også ville gælde ledige.

En finanslov, der ville indebære forøget indsats mod social dumping blandt andet gennem indførelse af kædeansvar.

Regeringen forsømte lejligheden til at lave en finanslov, der overfor lønmodtagerne kunne vise forskel på den nuværende og den foregående regering.

En finanslov, der ville give rettighed til to ugentlige bade for ældre.

En finanslov, som ville annulere planlagte offentlige besparelser på 900 millioner kroner.

Regeringen valgte helt uforståeligt at fravælge disse muligheder og i stedet indgå finanslov med Venstre og Konservative.

En finanslov, der som det væsentligste element har skattelettelser på dagsordenen. Skattelettelser, der skal tilgodese erhvervslivet.

Generalforsamlingen vil udtrykke sin utilfredshed med, at fremtrædende faglige ledere kritiserer Enhedslisten for ikke at kende sin besøgelsestid, i stedet for at kritisere regeringen for ikke at indgå finanslov med Enhedslisten.

Vedtaget på generalforsamlingen den 3. december.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2013 - 09:29   10. dec. 2013 - 09:30

Udtalelse

fra Murersvendenes Brancheklub, Århus