08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fredsfestival i Aarhus

Fredsfestival i Aarhus

I de seneste år har NATO indledt en heftig oprustning i alle de europæiske medlemslande, og ikke mindst i Norden.

Fra fredsfestivallen i Aarhus.
FOTO: Helge Ratzer
1 af 1

 Der er opbygget en militær front mod Rusland, ligesom der samtidigt oprustes mod Kina, og alle NATO-landes militære budgetter øges kraftigt.

Tunge militærkøretøjer tromler fra Tyskland gennem Danmark på vej til Norge. De afprøver de danske veje og deres egnethed som transportnet for kampvogne.

Samtidigt er beskrivelsen af Rusland som en farlig og truende magt blevet gentaget igen og igen som et tyndt alibi for de mange krigsforberedelser. Om kort tid starter NATO-øvelsen Trident Juncture med hovedområde i Norge, en øvelse der træner en virkelig krig mod Rusland.

60.000 soldater fra alle NATO's medlemslande samt Sverige og Finland deltager i dette set-up, der skal teste tropperne i krigsførelse under kolde og arktiske forhold. I øvelsen indgår også Island, der ligesom Grønland har en vigtig rolle som støttepunkt i NATO’s verdensomspændende netværk af globale baser og aflytningssystemer.

Tunge militærkøretøjer tromler fra Tyskland gennem Danmark på vej til Norge. De afprøver de danske veje og deres egnethed som transportnet for kampvogne mm i smidige og hurtige troppetransporter til Danmark, hvor det er NATOs plan at soldater og materiel skal samles i tilfælde af krig mod Rusland. Et scenarie der kan blive til uhyggelig virkelighed.

Denne krigsparathed og aggression er ikke til gavn for fred i Europa. Den er ikke et værn mod krig. NATO puster til ilden og ønsker at udvide indflydelsessfæren mod øst. Norden, Arktis og Østersøen bør ikke have rollen som en aggressiv militærbastion, men være et fredeligt og uafhængigt område, hvor nationerne arbejder for fred i verden.

Vi bakker op om de nordiske landes bevægelse for fred, om Sverige og Finlands ret til at forblive neutrale lande og den norske og islandske bevægelse for udmeldelse af NATO.

Et Danmark som et neutralt land udenfor NATO og udenfor EU, der er på vej mod militarisering, vil være et vigtigt skridt i retning af fred. Dette vil være en langt mere realistisk sikring af fred end den nuværende krigsophidselse og optrapning på alle fronter, herunder stormagternes opbygning af et nyt atomvåben-arsenal. Lørdag den 20. oktober samles modstandere af oprustning og krig til en protest mod den kommende militærøvelse Trident Juncture, der starter d. 25. oktober i Norge.

Vi siger: Stop oprustningen - stop krigsforberedelserne! Nej til NATOs militærøvelser – de er forberedelse til virkelig krig! Nej til dansk krigsdeltagelse! - ingen krig mod Iran. For en fredelig udenrigspolitik og et neutralt Danmark udenfor militæralliancerne. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. okt. 2018 - 08:42   19. okt. 2018 - 08:50

Udtalelse

fra Fredsfestival i Aarhus 2018