I en kronik i Politiken den 27. maj 2013 har tre museale kustoder – Lene Floris (formidlingschef i Nationalmuseet), Henrik Lundbak (leder af Frihedsmuseet, der fra at være en selvejende institution blev underlagt Nationalmuseet), og Per Kristian Madsen (direktør for Nationalmuseet) – fremsat nogle ganske luftige forslag til, hvad et nyt, genopbygget Frihedsmuseum skal indeholde.

Det er besynderligt, at de tre "eksperter" undlader at fortælle, at da krigen sluttede, afleverede modstandsgrupperne indsamlede 28 millioner kroner (i dagens penge 577,5 millioner kroner), som ikke – skønt nogle officerer og andre ønskede det – blev brugt til ordner og medaljer.

Aktive Modstandsfolk insisterer efter på, at Frihedsmuseet genopføres på samme sted og i samme ånd, som det var kendt for.

Men de blev derimod brugt til ni faktisk ret storslåede gaver til undommen – ungdomskollegier i lige så mange byer (Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder og Aarhus), til de to Bernadottegårde (ældreboliger og plejehjem) i Himmelev ved Roskilde og i Hadsund. De to institutioner er senere overdraget til de respektive kommuner.

Frihedsmuseet blev opført for modstandsfolkenes midler og en stor pengeindsamling. I 1957 blev den selvejende institution som en folkegave overdraget til staten kvit og frit. Samtidig blev driften (med berettiget betænkelighed) overladt til Nationalmuseet.

Aktive Modstandsfolk insisterer efter indgående drøftelser på, at Frihedsmuseet genopføres på samme sted og i samme arkitektur og samme ånd, som det var kendt for før det påsatte fascistiske brandattentat. Alt andet vil være fatalt svigt af modstandsfolkenes og deres uselviske kamp for genoprettelse af Danmarks frihed og selvstændighed.