3F Randers Transportgruppes bestyrelse tager resultatet af overenskomstafstemning 2017 til efterretning. Dette er dog med stor beklagelse og frustration. Bestyrelsen er glade for at være helt i tråd med vores medlemmer, og vil gerne rette en stor tak til alle, der stemte. Vi er stolte af vores kampagne, men ikke af det samlede resultat.
Systematisk overarbejde, lave lønstigninger, vederlag til tillidsmænd, ingen kædeansvar, større ulighed mellem lærlingeløn og almindelig løn og så videre er blandt de ulyksaligheder OK 2017 har bragt med sig. På visse områder er der endog yderligere forringelser.
Fagbevægelsen er nødt til at stå sammen, for kun gennem stærkt sammenhold når vi vores fælles mål.
Bestyrelsen anerkender dog også, at der er masser af gode ting i OK2017: Barselsorloven er forbedret, retten til barnets sygedag, fritvalgs-ordningen og meget mere. Jo der er også lyspunkter i overenskomsten.
Bestyrelsen er stærkt bekymret over den utakt, som resultatet viser. Utakten som viste et resultat af, at over 60 procent af 3F’erne vil en anden retning end forhandlingsudvalgene. Det må give stof til eftertanke.
Forhandlingsudvalgene og forbundet, afdelingerne, grupperne, alle sammen må vi kikke i spejlet og spørge os selv: Hvor gik det galt? Hvorfor har vi fejlet i at forstå vores medlemmer, og ikke mindst hvordan kommer vi videre?
Uanset hvad 3F som fagforening når frem til, uanset hvad LO når frem til, så må vi drage en lære af dette i forhold til overenskomst 2020. Fagbevægelsen er nødt til at stå sammen, for kun gennem stærkt sammenhold når vi vores fælles mål.
Derfor tager 3F Randers Transportgruppe også stærkt afstand fra de grupperinger, som prøver at misbruge OK 2017 til at så splid i blandt os.
Til dem kan vi kun sige: Det vil ikke lykkedes jer at skabe splid. Nu skal vi se fremad. Allerede nu starter OK 2020. Sammenhold gør stærk, kun sammen er vi stærke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278