Allerede da byrådet skulle vedtage Aarhus Kommunes budget for 2016, var der lagt op til besparelser.

Værst er de alvorlige svigt og kvalitetsforringelser, der har ramt de ældre borgere.

Med regeringens krav om et såkaldt omprioriteringsbidrag (læs: besparelser) på én procent er kursen de kommende år sat mod endnu mere vidtgående forringelser af velfærden og fyringer af pædagoger, lærere og plejepersonale.

Skattelettelser til de rige

Det kommer til at koste for næste generation og for de mange, for hvem velfærdsydelsen er forskellen mellem et godt og et dårligt liv. Hvad det skal gøre godt for? Blandt andet at skaffe råderum til skattelettelser til de velbjergede.

I kroner og ører drejer det sig om besparelser, der stiger fra 61 millioner kroner i 2016 til skønnet 499 millioner kroner i 2019. Dette skal ses på baggrund af, at Aarhus vokser med 4000 nye indbyggere per år.

Blandt besparelsesforslagene er også et forslag om at gå videre med udlicitering af ældreplejen. Det er uforståeligt, at dette forslag dukker op, hvis man kigger på erfaringerne fra udliciteringen af lokalcenter Bøgeskovhus.

Værst er de alvorlige svigt og kvalitetsforringelser, der har ramt de ældre borgere; men hertil kommer massive udgifter, dels til den forudgående udbudsproces, dels til kontrol, til ekstra tilsyn med videre. 

Kommunistisk Fællesliste

Kampen mod privatiseringer vil fortsat være en hovedprioritet for Kommunistisk Fællesliste, Liste R, som Kommunistisk Parti er en del af.

Aahus Byråd (på nær Enhedslisten og Liberal Alliance) "påtager sig det fulde politiske ansvar for de nødvendige besparelser", som der står i budgetforliget. Byrådsflertallet har reduceret sig selv til lydige bureaukrater til tjeneste for den til enhver tid siddende regering. Tanken om at slås for sine borgeres velfærd synes uendelig fjern. Nedskæringskniven vil blive svunget, helt som krævet. 

I København, derimod, gør byrådet oprør mod omprioriteringsbidraget. Regeringen må selv angive, hvor der skal skæres og selv stå på mål for borgernes utilfredshed, er argumentet. Københavnernes oprør er positivt og kærkomment, men perspektivet med aktionen er for snævert. 

Kommunernes økonomi er nemlig lagt i et økonomisk jerngreb med budgetlovene, som i årevis har lagt rammerne for økonomiaftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

Budgetlovene var en konsekvens af, at den tidligere regering frivilligt tilsluttede Danmark til EU’s finanspagt. Det er den grundlæggende årsag til de senere års velfærdsforringelser og fyringen af titusinder af kommunalt ansatte.

Derfor må et kommunalt oprør mod nedskæringerne ikke alene rette sig imod omprioriteringsbidraget. Det må rette sig imod ondets rod.