Det er interessant at se, hvordan tilhængerne af krig forsøger at begrunde Danmarks deltagelse i de krige, der foregår i fjerne verdensdele. Det afgørende her er de begreber, som de anvender og deres fortolkning. Er de i overensstemmelse med virkeligheden, er de anvendelige på nutidens betingelser?

Efter min mening kan militærets begrebsverden sammenlignes med riddertidens og korstogene i middelalderen: "Vi kæmper for det sande, den sande tro (kristendommen), demokrati og menneskerettigheder".

Hvad skete der med fredsbevægelsen i 1980'erne, og hvorfor mistede danskerne troen på fred i verden?

Men denne indstilling modsvarer ikke den tidsalder, vi lever i, hvor der findes våben, som kan udslette alt levende på planeten. Regionale krige kan udvikle sig til mere omfattende krige på grund af internationale stormagtsinteresser, og det kan betyde, at der anvendes atomvåben. 

Hvorfor er der sket dette holdningsskifte i befolkningen i forholdet til krig og fred? Hvad skete der med fredsbevægelsen i 1980'erne, og hvorfor mistede danskerne troen på fred i verden?

Det er noget af et paradoks: Fredskræfterne stod med alle palmerne, fordi det var lykkedes at stoppe oprustningen i Europa. Det var årtiers vedholdende arbejde, der kronedes med succes. Denne sejr burde fredsbevægelsen have fulgt op på med nye krav om mere omfattende nedrustning.

Sovjetunionens sammenbrud

Den anden årsag er naturligvis Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor fredsbevægelsen mistede sin stærkeste forbundsfælle. Udviklingen efter 1989 og Murens fald har skabt en situation, hvor krigens kræfter vejrer ny morgenluft.

Den fredsdividende, som blev lovet ved afslutningen af den kolde krig er udeblevet. I stedet har vi fået fornyet oprustning og et utal af krige rundt omkring i verden. Nu stiller Nato krav om yderligere bevillinger til mere avancerede våben – "Smart Wars".

Hvis fredsbevægelsen skal vinde frem igen, må den tage udgangspunkt i de sejre som bevægelsen har vundet, især i 1980'erne; at det lykkedes at bevare planeten som beboelig er for en stor del et resultat af fredskræfternes indsats.

Fredsbevægelsen og fagbevægelsen må forstå at forbinde kravene om sociale og demokratiske forbedringer med kravet om nedrustning og en ny udenrigspolitik, som arbejder inden for rammerne af FN's Charter.