KL annoncerede på sit topmøde for nylig et samarbejde om den danske folkeskole, der bakker op om folkeskolereformen, og som har til formål at indskrænke de enkelte kommuners frihedsrettigheder i forhold til at eksperimentere med kortere skoledage.

KLs initiativ vil blandt meget andet stoppe undervisningsmister Merete Riisagers forsøg med kortere skoledage på 50 skoler.

Samarbejdet sker udenom Danmarks Lærerforening, som med ganske kort varsel fik præsenteret et kommissorium uden mulighed for medindflydelse.

Det interessante er, at samarbejdet sker udenom den vigtigste faglige organisation, Danmarks Lærerforening, som med ganske kort varsel fik præsenteret et kommissorium uden mulighed for medindflydelse, og som derfor trak sig.

I LFS har vi cirka 500 medlemmer, der er ansat i pædagogiske stillinger på skoler i København. Og vi undrer os over, at organisationer som FOA, BUPL, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen og Skole og Forældre vælger at deltage i denne provokation mod vores lærerkollegaer og DLF.

Lærerne og DLF må inddrages

Det er svært at forestille sig, at KL, Dansk Metal, Dansk Industri, DLF og FOLA forsøgte sig med at ville "udvikle" daginstitutionsområdet uden om BUPL, LFS og FOA. Men dette er i realiteten, det som foregår omkring folkeskolen netop nu. De syv organisationer vil "udvikle" folkeskolen uden om lærerne og deres faglige organisation DLF.          

I LFS mener vi, at kommissoriet for "Samarbejdet om en mere motiverende og varieret skoledag" må formuleres af alle samarbejdspartnere i fællesskab og være funderet i den eksisterende viden, indsigt og forskning.

Fakta er, at

• 82 procent af eleverne er trætte af de lange skoledage.
• Otte ud af ti lærere mener, at reformen ikke gør eleverne dygtigere, og at de elever, der især er kommet i klemme, er de svageste.
• Otte ud af ti børnehaveklasseledere mener, at reformen har resulteret i mistrivsel blandt børnene, og forældrene er blevet mere og mere negative overfor reformen.
• Privatskolefrekvensen stiger og stiger, hver tiende lærer er nu uuddannet, 17.000 lærere har forladt jobbet i utide og tilgangen til læreruddannelsen ligger stadigvæk lysår under det, der skal til for at undgå katastrofal lærermangel i de kommende år.
• Læringsportalerne er ved at drive lærerne til vanvid, målstyringsregimet er kollapset, allerede inden det er kommet op at stå, og politikerne bag projektet løber fra det, alt hvad remmer og tøj kan holde. Inklusionen er i bedste fald gået i stå på et niveau langt under det ønskede.

I virkelighedens verden ude i kommunerne er der flere og flere lokalpolitikere, der indser reformens grundlæggende fejl. Man kan nemlig ikke lave god skole henover hovedet på dens elever, lærere og forældre.

Et stort flertal af kommunerne har opblødt tilstedeværelsespligten, åbnet for reduktion af de lange skoledage og indgået lokale aftaler med lærerkredsene, og flere kommer til.

Skolereformen har vist, at længere skoledage ikke giver bedre skolegang. Tværtimod. Så i stedet for at stikke en kæp i hjulet på de 50 skolers forsøg, skulle de syv organisationer, sammen med DLF kæmpe for at få stoppet de næste ti års massive nedskæringer på skoler, fritidshjem og klubber.