Natten mellem fredag 13. og lørdag 14. november førte terroristangreb af et hidtil ukendt omfang, gennemført koordineret og samtidigt flere steder i Paris, til et betydeligt antal døde og sårede.
I denne tragiske situation vil partiet SADI fremføre:
- sin fordømmelse af disse kriminelle og uværdige handlinger, der koldblodigt er rettet mod uskyldige mennesker,
- sin faste solidaritet og sin sympati med det franske folk og ofrenes familier,
- sit ønske om hurtigst mulig helbredelse af de sårede,
- en appel om en beslutsom aktion, som er effektiv og koordineret, mod terrorismen på basis af respekt for staternes suverænitet, princippet om ikke-indblanding i deres indre anliggender og det frie valg af deres politiske system.
Det er partiet SADI’s opfattelse, at bevæbnede interventioner udefra med henblik på politiske ændringer i landene på basis af en politik, der er i modsætning til demokratiske værdier, stabilitet og fred, har affødt konflikter og alle former for ustabilitet med tragiske konsekvenser i for eksempel Syrien.
Hykleriske og uansvarlige erklæringer om truslen fra den internationale terrorisme (samtidig med at man ser bort fra tilstrømningen af finansielle midler og støtte) og inddelingen af terrorister i "moderate" og "radikale" hjælper ikke verden med at komme ud af denne tragiske situation.
Der er brug for en ny vision, nye metoder, der anbringer de Forenede Nationer i centrum for kampen mod terrorismen og den grænseoverskridende kriminalitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278