15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ja til velfærd – nej til nedskæringer

Ja til velfærd – nej til nedskæringer

3F København vil kæmpe for, at den borgerlige regering bringes til fald, og vi vil både før, under og efter det kommende folketingsvalg fastholde arbejdernes og fagbevægelsens kamp mod social ulighed og fattigdom – for tryghed og kollektiv velfærd i Danmark.

Vi kræver:

  • Oprustning af den offentlige sektor – især på uddannelses-, daginstitutionsog sundhedsområdet - og sikring af kernevelfærden for samfundets ældre borgere.
  • En pensionsreform, der imødekommer nedslidte arbejderes ønske om en god og værdig alderdom.
  • Væk med kontanthjælpsloftet, og væk med kravet om at kontanthjælpsmodtagere der ikke kan finde 225 timers arbejde skal have reduceret deres ydelse.
  • En forøgelse af dagpengene med 25 procent som kompensation for udhulingen gennem de sidste 20 år.
  • Indførelse af en jobgaranti for alle arbejdsløse, der mister deres dagpengeret.
  • Skabelsen af nye arbejdspladser gennem offentlige investeringer.
  • Effektiv lovgivning mod social dumping.
  • En offensiv finanspolitik, der bryder med EU’s finanspagt og budgetlov.

Lars Løkkes såkaldte 2025 plan er midlertidigt lagt på hylden. Den er gemt, men ikke glemt. I 2017 vil han forsøge igen. De borgerlige vil med ny energi fortsætte i samme usolidariske retning, som resten af regeringens politik: Den vil forgylde de rige, tage fra de fattige – og svække arbejdernes rettigheder bid for bid.

3F København afviser Lars Løkkes plan for ulighed og fattigdom i Danmark. Regeringen trækker Danmark i den forkerte retning, men i 3F København vil vi en helt anden vej! Vi vil kæmpe for en ny politik. Vi er klar til valg. 

Vedtaget på 3F Københavns ordinære generalforsamling 21. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2016 - 08:47   01. dec. 2016 - 08:50

Udtalelse

fra 3F København