Med regeringens aflyste trepartsforhandlinger blev der skabt et socialt tomrum uden løsning på seriøse beskæftigelsesmæssige udfordringer i Danmark. Dagpengekatastrofen er aktuel, så der er fortsat brug for en varig løsning, til gavn for vort fælles samfund. En trepartsaftale på dagpengeområdet, kunne bygges op om fem nødvendige, sammenhængende og forpligtende punkter, så virksomheder, lønmodtagere og staten alle kan se sine fordele.

Jobpligt på danske overenskomstvilkår og maksimum dagpenge til alle. Alle ledige job på danske overenskomstvilkår skal besættes af danske arbejdsløse. Den forpligtelse må arbejdsløse i Danmark påtage sig, så vi sikrer dansk skat og beskæftigelse. At beregne dagpengesats efter indtægt er ikke længere tidssvarende, men havde sin berettigelse dengang dagpengene dækkede en høj grad af indtægten. 

Ansæt jobformidlere og afskaf aktiveringspligten. Pligt til aktivering koster ressourcer og milliarder.

Nu får de fleste maksimumsatssats, hvorimod beregningen kræver megen administration. Med mamaksimumsats til alle, kan arbejdsløse tage lavtlønnede job uden fare for ringere sats. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sparer Danmark mellem 51.000 og 251.300 kroner , når en arbejdsløs dansker erstatter en østarbejder. Resultat – danske skattekroner, dagpenge-tryghed og sparet administration!

Ansæt jobformidlere og afskaf aktiveringspligten. Pligt til aktivering koster ressourcer og milliarder. Afskaf pligten men bevar tilbuddet til de, som har behov. Besparelser på udgifter til private aktører, kontrol og administration i stat, a-kasser og kommuner, kan bruges til ansættelse af jobformidlere samt besparelse for staten. Resultat – indsatsen målrettes job og bureaukrati afskaffes med besparelser!

Væk med afspadsering og begrænsning af supplerende dagpenge. Man skal ikke straffe dem, som vil arbejde ekstra, og slet ikke hvis vi senere får mangel på arbejdskraft. Afspadseringsreglen straffer kun timelønnede med overarbejdstimer, men ikke høje månedslønninger uden fast arbejdstid. 

Afspadsering bør ske efter indtægt, for eksempel over 35.000 kroner per måned. Med en skærpet indsats og jobpligt skal der også kunne formidles til deltids- og kortvarige job, uden dagpengebegrænsninger. Resultat – motivation til merarbejde, fairplay og administrative besparelser i a-kasserne.

Afskaf virksomhedernes udgifter til g-dage. Virksomhederne efterlyser lettelser, men lettelser bør målrettes forbedret konkurrenceevne for arbejdere, der betaler dansk skat.  Virksomhederne betaler kun g-dage til ansatte, der er medlem af en dansk a-kasse. Udgiften er derfor uhensigtsmæssig og ulige konkurrencevilkår for danske firmaer og arbejdere. Resultat – målrettet lettelse for erhvervsliv og forbedret dansk konkurrenceevne.

Beskæftigelsesbestemt dagpengeperiode. Halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år samt forhøjelse af genoptjeningskravet fra et halvt  til et helt års arbejde, har vist sig at være forkert i nuværende krise. Lad perioden afspejle beskæftigelsessituationen, med fire år nu og mindst to år i opgangstider.

Hvis kravet til genoptjening af dagpenge altid følger 25 procent af dagpengeperioden, vil det altid afspejle beskæftigelsen og dagpengeperiodens længde.Resultat – genopretning af fejl og afværgelse af en lurende social samfundskatastrofe.