Lige nu tager Folketinget stilling til, hvorvidt der skal sendes yderligere fly og tropper til Mali – en røverkrig, der er gennemsyret af økonomiske interesser. 

Siden Folketinget stemte for en lignende mission i 2015, som SUF og Enhedslisten var modstandere imod, er konflikten i Mali kun blevet forrået og har ledt til utallige tab af civile og yderligere afstabilisering af landet. Lad os sammen gøre en ende på de imperialistiske interventioner og skabe fred.

Bekæmp den koloniale arv

Mali er en tidligere fransk koloni i Vestafrika, der fik formel selvstændighed i 1960, men hvis rigdomme bl.a. i form af guld, bommuld og uran stadigvæk er under fremmed kontrol – navnligt fra multinationale virksomheder. Malis koloniale arv giver sig til udtryk, når landet på trods af sine rigdomme er et verdens fattigste og mest korrupte lande. Det er ud af denne udtømring og den udefrakommende underudvikling af landet, at landets konflikt er vokset, og hvis vi skal sikre fred i landet, skal vi bekæmpe den koloniale arv gennem støtte til lokaldemokrati, humanitær hjælp og anerkendelse af lokalbefolkningers ret til at løsrive sig fra Mali.

Siden 2013 har landet været udsat for en række invasioner ledt an af Frankrig, Malis tidligere koloniherrer og et land med enorme økonomiske interesser i konflikten. Lande som Frankrig, Tyskland og Danmark har valgt at ignorere multinationale virksomheders rovdrift på landet – en rovdrift der har ledt til stigende fattigdom, korruption og som følge deraf også væbnede konflikter - og i stedet valgt at behandle konflikten symptomatisk ved at kaste våben ind i konflikten.

Det er i lyset af denne neokolonialisme, at de militære invasioner skal ses. De vestlige regeringer føler sig nødsaget til at sikre, at de store virksomheder ikke bliver forstyrret af oprørsgrupper. Der skal være ro til at udplyndre lokalbefolkningen i fred.

I SUF tror vi ikke på, at udenlandsk militær kan løse konflikten i Mali, som er vokset ud af vestlig udplyndring af landet siden 1800-tallet. De mange udenlandske militære interventioner i landet, hvad end de kæmper under parolen ”krig mod terror” eller ”fredsskabelse”, har siden 2013 kun formået yderligere at destabilisere konflikttruede områder. I alt for mange år har vestlige lande bombet U-lande og drevet profit på rovdrift på disses ressourcer, og i denne konflikt er vinderne alle andre end den lokale arbejderklasse.

Folketingets grimme selskab

Mange af regeringens mere progressive medløbere har understreget, at der er tale om en fredsbevarende indsats med FN-mandat. Det er politisk naivitet at tro, at hvis bare FN har sagt god for en bombe, så tjener bomben vores sag, eller at de mennesker, som FN-bomben rammer, ville komme mindre til skade end hvis bomben havde været kinesisk, saudi arabisk eller amerikansk.

FN er et organ, der ligesom EU og IMF har et massivt demokratisk underskud og styres af nedskæringsregeringer og ikke mindst militærdiktaturer. Vi ville aldrig stole på de, der sætter taktstokken i de udenlandske interventioner i Mali, hvis de stod foran os hver for sig. Derfor stoler vi heller ikke blindt på dem, når de stiller sig i fællesskab.

Hvis man bruger FN’s bifald af projektet som argument for sin støtte, bør alarmklokkerne ringe, for hvem er det, man så har sat sig i selskab med?

MINUSMA-indsatsen, som det danske bidrag skal styrke, har haft som kerneprioritet at støtte regeringen i Mali, der undertrykker etniske minoriteter i den nordlige del af landet, og indsatsen er beskyldt for at have væbnet grupper, der begår grusomheder imod civile. Samtidig ligger en autorisering af de franske tropper, der har tydlige neo-koloniale interesser i landet, i missionens mandat. I denne konflikt vil de partier, der stemmer for missionen, sætte sig selv i selskab med en korrupt regering, multinationale virksomheder på plyndringstogt og ikke mindst tidligere koloniherredømmer, der stadig ønsker magten over Afrikas rigdomme.

Krig er foragt for liv – fred er at skabe!

Regeringen og deres medløbere, hvad end de kalder sig selv for borgerlige eller progressive, vil formentlig vedtage at sende yderligere militær ind i en konflikt om ressourcer, penge og magt, på bekostning af landets arbejderklasse.

Hvis vi skal sikre fred, frihed og demokrati til den maliske befolkning, skal vi ikke deltage i neokolonisternes imperialistiske militæraktioner, men derimod støtte op om den lokale kamp for lokaldemokrati og imod imperialisme. Det skal være befolkningen, der skal have magten over, hvordan landets naturressourcer forvaltes.

Vi kræver at Danmark og verden

• Trækker alle soldater ud af Mali

• Giver støtte til lokale fagforeninger, partier og andre organiseringer af lokalbefolkningen, der ønsker et lige, frit og demokratisk Mali

• Giver støtte til de befolkningsgrupper, der ønsker uafhængighed fra centralstyret

• Den humanitære hjælp skal styrkes, herunder fødevarer, vand og medicin

• Udviklingshjælpen skal øges, herunder uddannelse, sundhed, civilsamfundsopbygning, menneskerettigheder og demokrati

En hilsen til vores kammerater

På samme årsmøde, som man valgte at vedtage et globaliseringsprogram med titlen ”En grøn jord med fred og plads til alle”, har Enhedslistens nyvalgte hovedbestyrelse valgt at give støtte til missionen i Mali. Støtten til imperialistisk intervention i Mali sker også i hundredeåret for, da socialisterne i Danmark trak sig fra Socialdemokratiet efter sidstnævnte vaklende stillingtagen til spørgsmål om imperialisme og krig, og den politiske skillelinje mellem socialdemokrater og socialister blev stadfæstet.

Enhedslistens hovedbestyrelse har valgt i denne sag at positionere sig selv i verdenshistorien som de, der valgte socialdemokraternes og de borgerliges krig frem for at stille sig på samme side som arbejderklassen, der er i klemme i den geopolitiske kamp om magten over guld, bommuld og uran.

Kære kammerater i Enhedslisten – husk nu, hvem I er!