18 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampagne for "de fem cubanere"

Kampagne for "de fem cubanere"

I 15 år har 5 cubanske anti-terrorister siddet fængslet i USA. Det er på tide at få verdens opmærksomhed rettet mod denne uretfærdighed, som medierne af ukendte grunde har fortiet.

De delegerede til Nordeuropæisk Solidaritetsmøde med Cuba 1-3. oktober i København
FOTO: Martin Østerlin/Svensk-Cubansk Forening
1 af 1

Delegerede til Det Nordeuropæiske Solidaritetsmøde med Cuba opfordrer til handling – handling, der kan bringe 15 års uretfærdighed til afslutning.

I september 1998 blev fem cubanere arresteret i Miami af USA's forbundspoliti FBI. De fem blev anklaget og senere idømt livslange fængselsstraffe fordi de havde arbejdet for at beskytte Cuba mod terrorisme udført af eksilcubanske grupper i USA.

Manipulation under retssagen

I en arrangeret og manipuleret retssag blev de fems aktiviteter udlagt som en trussel mod USA's nationale sikkerhed. Men det blev aldrig bevist. Det blev tværtimod modsagt af en række nøglevidner – blandt andre højtstående generaler fra det amerikanske militær.

Denne uretfærdighed mod fem cubanere er ikke blevet kendt af ret mange mennesker i vores lande. Af ukendte og uacceptable grunde har medierne i Europa valgt ikke at fortælle denne historie. Denne mørklægning skal nu brydes.

En bred kreds af internationale personligheder har tilsluttet sig kampagnen, hvis mål er at bringe uretfærdigheden til ophør og få frigivet alle fem cubanere.

Derfor byder vi det internationale initiativ, "Stemmer for de fem" (Voices for the Five) velkommen. Initiativet blev lanceret den 30. oktober fra London, Havanna og New York.

En bred kreds af velkendte, internationale personligheder har tilsluttet sig kampagnen, hvis mål er at bringe uretfærdigheden til ophør og få frigivet alle fem cubanere: Gerardo Hernández, Antonio Guerrero, Ramón Labanino, Fernándo González og René Gonzalez.

Blandt personlighederne er forfatteren John le Carre, professor Noam Chomsky, USA's tidligere justitsminister Ramsey Clark, vinder af Nobels Fredspris Mairead Maguire, formand for det britiske fagforbund Unite the Union Len McClusky, generalsekretær i forbundet UNISON Dave Prentice, forfatter og nobelprisvinder Günther Grass... og mange, mange andre.

International høring

Denne kampagne skal nå ud til mennesker og organisationer i alle landene i de kommende måneder og kampagnen vil kulminere i London den 7. og 8. marts 2014 med en international høring med deltagelse af juridiske eksperter, samt en lang række politiske og faglige ledere og kulturelle personligheder.

Vi delegerede fra venskabsforeninger og komitéer i Finland, Sverige, Island, Irland, Holland og Danmark bekræfter vores faste beslutsomhed og solidaritet med de fem cubanere. Vi kræver alle fem lødsladt umiddelbart.

Vi opfordrer menneskeretsorganisationer, politiske partier, fagforeninger, solidaritetsgrupper, kunstnere og personligheder fra alle samfundsgrupper til at sætte sig ind i denne sag og til at bidrage til at bringe uretfærdigheden til ophør.

Vi opfordrer medierne til at tale og skrive om sagen. For hvis sagen bliver kendt, er det første skridt taget mod frihed til de fem.

Vi henviser til kampagnens hjemmeside: www.voicesforthefive.com og cubavenner.dk

Vedtaget på Nordeuropæisk Solidaritetsmøde med Cuba i København den 1.-3. november

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2013 - 09:15   13. nov. 2013 - 09:15

Udtalelse

fra Nordeuropæisk Solidaritetsmøde med Cuba