16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kurdernes kamp i Tyrkiet

Kurdernes kamp i Tyrkiet

I disse dage foregår der hårde kampe rettet mod kurderne i Tyrkiet. Det kurdiske folk har brug for international solidaritet.

Siden den 24. juli har tyrkiske militære styrkere angrebet kurderne uafbrudt. Angrebene er ikke kun rettet mod guerillaerne i bjergene. De fleste af angrebene er nemlig rettet mod civile folk. Kirkegårdene, skovområder, landsbyerne, beboelsesområder, selv storebyer bliver mål for angrebene.

Det hele er sat op, således at Erdogan kan opbevare sin magtfulde position i landet.

Alt, hvad der er kurdisk og alt, der har en værdi og betydning for kurdere bliver mål for det tyrkiske militærs angreb.

Kurdistans natur og de kurdiske byer bliver mål for de tyrkiske militærstyrker.

Tvunget omvalg

Den igangværende krig mod kurderne blev sat i værk af AKP-regeringen og præsidenten Erdogan for at bevare deres magtposition. De ville ikke acceptere udfaldet af valgresultaterne den 7. juni, hvorfor de med krig, bombeattentater og kaos fik landet tvunget til at gå til omvalg den 1. november.

Ved at optrappe konflikten og krigsførelsen mod kurderne og andre demokratikæmpere fremhævede AKP sine trusler om fortsat uro, ustabilitet og krig, såfremt de ikke fik flertallet ved omvalget 1. november.

Valgresultaterne har vist, at AKP´s skræmmekampagne har virket. Nu pisker AKP stemningen endnu mere op ved at intensivere angrebene. Det hele er sat op, således at Erdogan kan opbevare sin magtfulde position i landet ved at foretage den systemændring, der kan gøre ham den eneherskeragtige præsident.

Selvstyre i byerne

På det seneste har byen Silvan i Diyarbakir provinsen været belejret og angrebet af tyrkiske speciale sikkerhedsstyrker. Der har været udgangsforbud i byen, og der er foreløbig meldinger om flere end 10 civile, der blev skudt.

Flere huse og forretninger er sønderbombet. Den tyrkiske hær har belejret byen med tunge våben og kampvogne. Alt tyder på, at det ikke er en sikkerhedsoperation som regeringen påstår, men snarere, at Tyrkiet har erklæret krig mod den kurdiske by. I de sidste seks måneders tid har vi oplevet lignende operationer i andre kurdiske byer som Cizre, Gever (Yüksekova), Silopi, Diyarbakır, Varto, Şırnak mfl.

Ovennævnte byer sammen med flere kurdiske byer har erklæret de facto selvstyre, som reaktion på den tyrkiske stats undertrykkelse i mange år. Selvudråbtt selvstyre i disse byer skal anses som en legitim reaktion fra det kurdiske folk, der ikke længere vil finde sig i tyrkisk statsstyret vold og undertrykkelse, hvor kurdisk identitet fornægtes, politisk aktive kurdere forfølges og likvideres af efterretningstjenesten med rødder i den dybe stat.

Kurdistan og kurdere er dermed under angreb. Lige nu er byen Silvan og dens beboere under det mest brutale, hårde angreb. Folket i Silvan kæmper for at bevare retten til et frit og ligeværdigt liv. Derfor er der tale om en ærefuld kamp, ligesom kampen i byen Kobané.

Vi beder alle kurdere og deres venner at vise solidaritet med de tapre folk i byen Silvan. Hermed vil vi appellere til alle demokratiske kræfter her i landet om at udvise solidaritet med kurdere i deres kamp mod undertrykkelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2015 - 09:13   25. nov. 2015 - 09:20

Udtalelse

fra FEY-KURD - Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark