Åbent brev til Statsministeren, Finansministeren, Sundhedsministeren, Regeringen, partiernes formænd og Folketingets sundhedsudvalg.

Fra medarbejderne i det danske sygehusvæsen ser vi med alvorlig bekymring på, at store besparelser atter engang ruller ud på sygehus/hospitalsområdet. Flere regionsråd vedtog inden sommerferien alvorlige besparelser, der rammer patienter og personale allerede her i 2015. 

Sundhedspersonalet kan ikke bare løbe stærkere. Allerede nu er hospitalsafdelingerne meget pressede, hvilket talrige påbud fra Arbejdstilsynet viser.

Som nyvalgte politikere har I et ansvar for at skabe rammer, der sikrer kvaliteten i sundhedsvæsenet. I valgkampen var stort set alle politikere enige om, at sundhedsvæsenet er et område, der skal prioriteres – også økonomisk.

Vi ved, at kravene til hospitalsområdet stiger i de kommende år. Der kommer flere patienter, nye behandlinger og ny dyr medicin. 

Nu hvor valgkampen er slut, og hverdagen er i gang, er det tid at leve op til valgløfterne. Inden længe skal der indgås aftaler med regionerne om økonomien i 2016, og der venter også finanslovsforhandlinger, hvor sundhed bør være et oplagt tema.

Der må flere penge til

Det er helt afgørende, at sundhedsvæsenet får de økonomiske rammer, der er nødvendige for at sikre kvaliteten. Uden tilstrækkelige midler må vi se i øjnene, at der er betydelig risiko for forringelse af den samlede kvalitet i vores sundhedsvæsen, med alt hvad det kan indebære for den enkelte borger og i sidste ende for samfundsøkonomien. Det er vigtigt at gøre klart for alle, der træder ind i forhandlingsrummet.

Hvis der ikke kommer flere penge, kan det få alvorlige konsekvenser for patienternes behandling og sikkerhed.

Om nogle år tages de nye supersygehuse i brug. Forventningerne er store både hos politikerne, befolkningen og personalet.

Fra personaleside ser vi også frem til nye rammer, men vi er også nødt til at sige, at hvis man fra politisk hold fortsætter sparekursen i sundhedsvæsenet, vil det blive svært at indfri forventningerne og udnytte de nye faciliteter. Rammerne er snart på plads, næste skridt er at investere i indholdet og sikre, at der er nok personale. 

Vi frygter imidlertid, at forhandlingerne i stedet vil resultere i krav om yderligere effektiviseringer, besparelser og omprioriteringer. Krav, som vil blive søgt realiseret ved at presse sundhedspersonalet til "at gøre mere for mindre".

Færre medarbejdere og øget travlhed medfører mindre patientnær tid - det vil sige mindre tid til de svære samtaler, til medicinhåndtering, diagnosticering, pleje og rehabilitering. I sidste ende betyder det, at risikoen for at begå fejl øges – og at patientsikkerheden mindskes.

Personalet er presset

Det kan også blive konsekvensen, selvom forhandlingerne ender ud med flere penge til for eksempel ny medicin eller nyt apparatur.

Det er vigtigt, at I som politikere har opmærksomhed på, at der er brug for flere penge til sundhedsvæsenets kerneydelser. Der skal flere penge til normeringer og til at sikre kvaliteten i de behandlinger, der allerede er standard. Kort sagt skal der penge til sundhedsvæsenet, så der bliver tid til kvalitet.

Sundhedspersonalet kan ikke bare løbe stærkere. Allerede nu er hospitalsafdelingerne meget pressede, hvilket talrige påbud fra Arbejdstilsynet viser.

Konsulentfirmaet TeamArbejdsliv har netop offentliggjort en rapport om kvalitet og arbejdsmiljø på hospitalerne. Rapporten dokumenterer, at højere bemanding, højere uddannelsesniveau og et godt arbejdsmiljø medfører lavere dødelighed blandt indlagte patienter.

Det kan derfor i høj grad betale sig at investere i medarbejdernes bemanding, uddannelse og arbejdsmiljø. Omvendt stiger risikoen for død hos patienterne, hvis man ikke gør det.

Sundhedsvæsenets fremtid handler i bund og grund om de politiske prioriteringer, I som ansvarlige politikere vælger.

Vi forventer, at I vil følge jeres valgløfter til dørs ved at sikre regionerne økonomiske rammer, der faktisk gør det muligt for medarbejderne at bruge deres faglighed til at skabe velfungerende og trygge forløb for patienterne.

På vegne af alle medarbejdere i de fem regioner: Vibeke Westh (Hovedstaden), Lone Rasmussen (Syddanmark), Jenny Heinrichs (Sjælland), Anja Laursen (Midtjylland) og Bente Yder (Nordjylland)