Til statsminister Helle Thorning-Schmidt!
Vi er dybt forundrede og bekymrede over regeringens handlinger i forhold til de kommunalt ansatte læreres arbejdsforhold. Og vi frygter alvorligt, at de ødelægger bestræbelserne på at styrke kvaliteten i undervisningen.
Gang på gang oplever vi, at du og andre medlemmer af regeringen udtaler jer om lærernes aftale om arbejdstid, uden at vi på noget tidpunkt har modtaget en invitation fra regeringen til at drøfte aftalens indhold og baggrund. Kun på grund af vores ihærdige insisteren lykkedes det i december måned 2011 at drøfte aftalen på et møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Lærerne i folkeskolen og øvrige undervisningsinstitutioner i kommunerne gør alt, hvad de kan, for at give eleverne den bedst mulige undervisning i en tid præget af massive kommunale besparelser på skoleområdet. Alene indenfor folkeskoleområdet er de kommunale udgifter reduceret med 2,5 milliarder kroner fra 2009 til 2012. Antallet af lærere er reduceret med otte procent, mens elevtallet er faldet med mindre end to procent. Hele regeringen står bag en folkeskolelov, der formulerer store krav til lærernes forberedelse og efterbehandling af elevernes undervisning, jævnfør blandt andet folkeskolelovens paragraffer 13 og 18.
Nye opgaver kræver øget forberedelse
I de seneste år har vi oplevet, at stadigt flere elever med særlige indlæringsvanskeligheder er blevet integreret i normalklasserne. Den udvikling er blevet politisk blåstemplet og forstærket med de seneste ændringer af folkeskoleloven. Danmarks Lærerforening støtter fuldt ud intentionerne om øget inklusion, men det er indiskutabelt, at det stiller store krav til lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Og det medfører et betydeligt øget samarbejde med andre faggrupper og med forældrene.
Lærerne står ofte meget alene med at løse de nye udfordringer, fordi kommunerne stik mod børne- og undervisningsministerens erklæringer har brugt inklusionsdagsordenen som et besparelses-projekt. Realiteten i dag er, at lærerne har mindre end to minutter pr. elev pr. lektion til den samlede forberedelsesopgave og til efterbehandling af undervisningen. Det modsvarer på ingen måde de krav, der stilles til lærerne. Alligevel fremturer regeringens repræsentanter gang på gang med overfladiske bemærkninger om, at lærerne skal undervise noget mere.
Gennem jeres udtalelser sender I et signal om, at lærerne ikke bruger deres tid effektivt.
Vi har en klar forventning om, at du og regeringen seriøst forholder jer til, hvordan lærerne får mulighed for at leve op til de krav om kvalitet i undervisningen, som I selv formulerer, og som vi fuldt ud tilslutter os. Gennem jeres udtalelser sender I et signal om, at lærerne ikke bruger deres tid effektivt, og at de kan præstere mere. Det er muligvis en god strategi, hvis man vil skabe et vrangbillede af lærernes indsats i offentligheden, men det sender samtidig et signal om total mangel på respekt for lærernes arbejde.
Forhandlinger udenom lærerne
Vi ved, at regeringen har intensive drøftelser med Kommunernes Landsforening (KL) om vores arbejdstidsaftale. Vi har forgæves forsøgt at blive inddraget i og få informationer om disse drøftelser, men gennem forskellige spidsfindige konstruktioner har regeringen af al magt forsøgt at forhindre dette.
Det er os helt uforståeligt, at en regering på den måde samarbejder med den ene part i en overenskomstaftale og samtidig gør alt, hvad den kan, for at holde den anden part ude. Det er i klar modstrid med hele fundamentet i den danske model og på kant med de internationale konventioner. Vi synes, det er chokerende at skulle opleve det fra en socialdemokratisk ledet regering, og det står i skærende kontrast til regeringens udsagn om en tillidsreform.
Danmarks Lærerforening har taget en række initiativer til at styrke kvaliteten i elevernes undervisning. Arbejdstidsaftalen fra 2008 er et godt eksempel på dette. Det fælles mål med Kommunernes Landsforening var at skabe en ramme, der kunne styrke kvaliteten af undervisningen. Evalueringerne af aftalen viser, at det i meget høj grad er blevet indfriet.
Danmarks Lærerforening har iværksat et stort og omfattende projekt, der under overskriften ”Vi læser for livet” på en gang styrker fagligheden og elevernes læsekompetencer. Læseprojektet er sammen med arbejdstidsaftalen en af de største succeshistorier i folkeskolen.
Danmarks Lærerforening har over for børne- og undervisningsministeren fremlagt forslag til en række konkrete projekter, der alle har til formål at styrke elevernes udbytte af skolegangen. Vi har fremsat forslag til en langt mere systematisk indsats i forhold til socialt udsatte børn. Som det er tilfældet med læseprojektet, har vi tilbudt at stille hele organisationen til rådighed for en succesfuld gennemførelse af disse projekter. Desuden er vi gået aktivt ind i børne- og undervisningsministerens initiativ om udvikling af en ”Ny Nordisk Skole”.
Vi oplever ofte, at lærerne og Danmarks Lærerforening fremstilles som bagstræberiske og modstandere af al udvikling. Det er muligvis belejligt i forhold til at kunne lægge pres på lærerne ved de kommende overenskomstforhandlinger, men det er en helt forfejlet strategi, hvis målet er at skabe en bedre undervisning i folkeskolen og de øvrige kommunale uddannelsesinstitutioner.
Mistænkeliggørelse skaber mistillid
En god og velfungerende skole forudsætter dygtige, engagerede og begejstrede lærere. Det opnår regeringen ikke gennem en mistænkeliggørelse af lærernes indsats, en konflikt med lærerne eller en stærkt bureaukratisk lederstyret ramme om lærernes arbejde. Det vil være ødelæggende for kvaliteten i undervisningen. Dermed vil det underminere ønsket om høj faglighed, det vil være i modstrid med ideerne om en "Ny Nordisk Skole", og det vil spænde ben for ambitionerne om at inkludere flere elever i normalundervisningen. Hvis den øgede inklusion ikke bliver en succes, risikerer vi at tabe en hel generation af unge, der i forvejen er udsat, på gulvet.
Med aftalen fra 2008 blev der afgørende gjort op med bureaukratiet og skabt en uhyre fleksibel ramme om lærernes arbejde. Lærernes professionelle ansvar blev styrket, og ledernes fokus blev rettet mod kvaliteten i undervisningen i stedet for administration og bureaukrati. Helt i overensstemmelse med vores fælles mål med aftalen har det skabt en ny kultur på skolerne, der i højere grad er præget af begejstring og engagement. Det vil regeringen og Kommunernes Landsforening med den nuværende fremfærd lægge i ruiner.
Vi vil kraftigt opfordre til, at du og regeringen indgår i en seriøs dialog med Danmarks Lærerforening om lærernes muligheder for at leve op til samfundets høje ambitioner i forhold til kvaliteten i elevernes undervisning. Vi har som profession høje ambitioner og indgår meget gerne i et samarbejde om at skabe den bedst mulige skole for eleverne.
Danmarks Lærerforening holdt kongres i København 12.-13. september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278