20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

LO Århus bakker op

LO Århus bakker op

Det grundlæggende problem omkring dagpengenes længde og genoptjeningsperioden er stadig ikke løst.

LO Århus har på sit forretningsudvalgsmøde drøftet det netop indgåede finanslovsforslag og har følgende kommentarer:

Ærgerligt at ledige bare bliver flyttet over i kontanthjælpssystemet frem for at forbedre dagpengereglerne.

Finansloven er tydeligvis et resultat af intense forsøg på at give venstrefløjen og arbejderbevægelsen nogle positive gevinster efter flere skuffelser og manglende fremskridt på dagpengefronten. Men vi bakker op om forslaget.

Vi hilser det velkommen, at mange tusinde danskere får mere at leve for i en situation, hvor de står til at blive skubbet helt ud af forsørgelsesgrundlaget.

Vi hilser det velkomment, at den gensidige forsørgerpligt bliver afskaffet, at forsørgelsesgrundlaget for de unge arbejdsløse bliver hævet, samt at man igen kan trække kontingentet til fagforeningen fra i skat.

Vi synes også at det er positivt at man vil intensivere kampen mod social dumping, samt at velfærden generelt får et løft. 

Men vi er ikke begejstrede for, at dagpengeproblemet ikke er blevet løst tilstrækkeligt godt. Og selv om de særligt truede bliver reddet af en meget lav kontanthjælpsydelse, så ændrer det ikke ved det grundlæggende problem omkring dagpengelængde og i sær genoptjeningsperioden.

Ærgerligt at ledige fra arbejdsmarkedet bare bliver flyttet over i kontanthjælpssystemet frem for at forbedre dagpengereglerne.

Men trods alt en væsentlig bedre finanslov for den almindelige arbejdstager, end vi nogensinde kan forvente fra en borgerlig regering.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2014 - 09:46   21. nov. 2014 - 10:00

Udtalelse

fra LO Aarhus v/ Anders Munk