Den danske model er spillevende, sagde LO-formanden, efter hun havde indgået et integrationsforlig med regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening. Men spørgsmålet er, om det er et hasardspil, som er i gang, for det er ærligt talt svært at se, hvad fagbevægelsen foreløbig har fået ud af trepartsforhandlingerne og den sprællevende danske model.

Vi kan ikke forstå, at man kan forhandle med regeringen uden at kræve, at der gribes ind mod dagpengekatastrofen. 

Hovedresultatet blev den særligt lave indslusningsløn, som LO ellers afviste inden forhandlingerne. At den har fået navn af en ny "uddannelse", hvor nytilkomne skal lære at begå sig, ændrer ikke ved det faktum, at flygtningen nu kan arbejde i op til to år for en løn, de får svært ved at leve af. 

Vi afviser ikke, at der kan være behov for særligt tilrettelagte forløb for at hjælpe flygtninge i arbejde. Men en uddannelse uden egentligt indhold, hvor fagbevægelsen har fraskrevet sig indflydelse på omfang og indhold er helt uacceptabelt. 

Arbejdsgiverne får frie hænder

For hverken kolleger, tillidsfolk eller jobcentre skal nikke ja til de aftaler, som arbejdsgiverne nu får mulighed for at indgå med den enkelte flygtning. Arbejdsgiverne får helt frie hænder og en bonus oven i, hvis de benytter ordningen. Det bliver svært at sikre, at flygtninge ikke bliver misbrugt til social dumping og et yderligere pres på arbejdsmarkedet. 

At de glade forhandlere afsluttede aftalen samme dag, som blå blok vedtog et brutalt kontanthjælpsloft, som vil ramme tusinder af de svageste i vores samfund, sætter kun trepartsforhandlingerne i yderligere relief.

Hvorfor er det egentlig, at fagbevægelsens top sidder til bords med den smalleste og sorteste regering, vi har haft i lang tid? Hvorfor agere livline for en Venstre-regering, som tydeligvis bruger sin afmålte tid på at rulle så meget velfærd tilbage som muligt og sikre sine kernevælgere flere privilegier?

Hvad med dagpengene?

LO har begivet sig ind i et spil med den lille statsminister, hvor prisen for at holde den danske model "spillevende" kan blive, at fagbevægelsen bliver sorteper. I første runde har vores forhandlere kun leveret, hvad regeringen ønskede.

End ikke de ønsker, som LO oprindeligt mødte op med, er kommet med på dagsordenen for de videre forhandlinger. Der blev ikke plads til hverken arbejdsmiljø eller social dumping på den smørrebrødsseddel, Lars Løkke har stykket sammen for de videre forhandlinger. 

Vi må advare LO-toppen mod et spil, hvor fagbevægelsen leverer regeringens resultater uden at få noget til gengæld. Vi kan ikke forstå, at man kan forhandle med regeringen uden at kræve, at der gribes ind mod dagpengekatastrofen.

A-kassernes medlemmer bliver fortsat sendt ud af dagpengesystemet i bundter. Sidste år faldt endnu 16.500 ud, så det samlede antal mennesker, som har opbrugt deres dagpegeret, er omkring 70.000. A-kassernes Samvirke vurderer, at yderligere omkring 13.000 vil falde ud i 2016. 

Politikerne har tilsyneladende ikke tænkt sig at gøre mere, men det er uholdbart, at fagbevægelsens top sidder og forhandler med regeringen uden at have fagbevægelsens mest brændende problem på dagsordenen.