15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når fattigdomsgrænsen afskaffes

Når fattigdomsgrænsen afskaffes

Alle, der arbejdede med socialfaglige problemstillinger, glædede sig over, at der endelig blev vedtaget en grænse for fattigdommen for to år siden.

I 2013 indførte Danmark efter mange års debat en officiel fattigdomsgrænse.

Utallige fattigdomsanalyser fra år 2000 og frem til i dag viser en tydelig tendens: fattigdommen stiger i Danmark.

Ikke alle var enige i målemetoden, men de socialfaglige organisationer i Danmark - herunder Dansk Folkehjælp – glædede sig over, at der efter mange års debat nu var fastlagt en officiel fattigdomsgrænse, som gav politikere, myndigheder og interesseorganisationer mulighed for løbende at måle udviklingen.

Nu har regeringen med et pennestrøg afskaffet den igen.

I Dansk Folkehjælp ser vi det som et udtryk for politisk spin, og det kan naturligvis ikke undgås, at vi mistænker regeringen for at ville lægge en røgslør ud over de forringelser, som regeringen lige nu er ved at indføre på en række sociale ydelser, eksempelvis integrationsydelsen.

Regeringen er kendt for at kalde fattigdomsgrænsen for "en teknisk grænse". Dansk Folkehjælp er helt uenig i dette synspunkt. Utallige fattigdomsanalyser og målinger gennemført siden år 2000 og frem til i dag viser en tydelig tendens: fattigdommen og uligheden stiger i Danmark.

Derfor er der brug for, at vi har fælles måleredskaber, når vi måler på udviklingen. At der findes indikatorer, som vi kan bruge, når vi beslutter hvilke redskaber, der er de bedste til bekæmpelse af fattigdom, og hvilke målgrupper vi bør fokusere på, samt at vi i fælleskab arbejder mod de samme mål for at forhindre en negativ social udvikling i Danmark.

Afskaffelsen af den officielle fattigdomsgrænse kan ikke opfattes som andet end endnu en forringelse af livsvilkårene for Danmarks fattigste.

Vedtaget på årsmødet den 19. september.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2015 - 09:54   09. okt. 2015 - 10:00

Udtalelse

fra Dansk Folkehjælp