25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til angrebskrige

Nej til angrebskrige

Ingen dansk deltagelse i angrebskrige, i indblanding i andre suveræne lande eller i den vanvittige oprustning.

Der er hårdt brug for en aktiv fredsbevægelse i dagens Danmark. På verdensplan optrappes en række alvorlige konflikter – og vores politiske ledere trækker os ind i en spiral af oprustning, krigsforberedelser og konflikter under ledelse af både NATO, EU og FN.

Helt aktuelt ser vi en offensiv fra både EU og NATO rettet mod Rusland. Ikke for at opnå fred, men i rivalisering med Rusland (der på sin side plejer egne stormagtsinteresser) om nye territorier, ressourcer og indflydelse i de tidligere østlande.

Dette sker gennem accept af fascistiske og nazistiske kræfter i Ukraine, en yderst farlig udvikling. Oprustningsvanviddet får gennem Ukraine-krisen og den massive propaganda ny vind i sejlene.

Oprustningsvanviddet får gennem Ukraine-krisen og den massive propaganda ny vind i sejlene.

NATO og verdens førende supermagt USA har længe ønsket, at militærbudgetterne skulle sættes op i de europæiske medlemslande. Trods det, at militærbudgetterne allerede er astronomiske. EU har for første gang sendt tropper ind i en militærkonflikt, hvor EU har store økonomiske interesser. I samarbejde med Frankrig og FN er der sendt tropper til Afrika.

Danmark er med på et FN-mandat i den fælles mission.

I Syrien fortsætter borgerkrigen, hvor konflikten mest af alt holdes i gang af lejesoldater med forbindelse til USA og dets arabiske allierede.

I Irak og Afghanistan ses et kaos som en følge af krigene, der er ført gennem den USA-ledede "krig mod terror".

Vi ønsker ikke, at Danmark deltager i angrebskrige, i indblanding i andre suveræne lande eller i den vanvittige oprustning.

For fredelige løsninger!

Nej til indkøb af nye krigsfly – brug milliarderne på velfærd!

Stop USA's, NATO's og EU's konfliktoptrapning og oprustning!

Vedtaget på årsmødet 23. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2014 - 07:01   14. maj. 2014 - 07:13

Udtalelse

fra Århus mod Krig og Terror