09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til drastiske DR-nedskæringer

Nej til drastiske DR-nedskæringer

Vi protesterer mod de planlagte besparelser på Danmarks Radio som public-service-kanal. Det øger faren for, at vi bliver løbet over ende af billige amerikanske udsendelser.

Der er voldsomme besparelser på vej mod DR, hvis det står til de borgerlige partier i Folketinget.
FOTO: da.wikipedia.org
1 af 1

Repræsentanter for landets lyttere- og seere forsamlet til årsmøde i ARF-Multimedier (Arbejdernes Radio- og fjernsynsforbund) protesterer kraftigt imod de aktuelle angreb på public-service-stationerne med krav om drastiske besparelser og dermed brud på den nuværende medieaftale i Folketinget.

Borgerlige partier med kulturminister Bertel Haarder i spidsen og støttet af de kommercielle medier vil gerne afvikle det nuværende public-service-system og overdrage flere opgaver til de reklamefinansierede radio/tv-stationer. Således har Dansk Folkeparti foreslået at beskære DR med 25 procent over en femårig periode svarende til 900 millioner kroner årligt - og andre partier i blå blok er parate til at støtte forslaget.

DR skal tværtimod styrkes på alle niveauer for at kunne klare sig i konkurrencen overfor de globale aktører.

Vi protesterer mod en sådan beskæring, der kraftigt vil svække dansk public-service-indhold i de licensbetalte medier, der har fokus på oplysning, dannelse, sammenhæng, mangfoldighed og pluralisme. Vi finder det især forkert i en tid, hvor dansk sprog og kultur er stærkt presset af stærke amerikanske medietjenester.

Tværtimod skal DR styrkes på alle formater og niveauer for at kunne klare sig i konkurrencen også overfor de globale aktører. Det er i samfundets interesser, og det er det, det hele drejer sig om. Som samfund har vi mere end nogensinde brug for stærke public-service-medier, der kan styrke dansk kultur. Ellers vil vi som samfund blive løbet over ende af amerikansk domineret indhold.

Kun public-service-stationerne kan sikre os uafhængighed og kvalitetsprogrammer. Situationen er alvorlig: Hvis Public Service dør eller bliver væsentligt forringet, bliver resultatet kun programmer af dårligere kvalitet og til en meget dyrere pris, og sammenhængskraften i samfundet vil være forsvundet.

Samtidig vil det betyde, at mængden af danskproduceret indhold vil falde betragteligt. 

ARF-Multimedier kræver bevarelse af det brede danske public-service-begreb til gavn for licensbetalerne og den frie meningsdannelse og herunder fortsat aktiv lytter-seerindflydelse på mediepolitikken. En beskæring af public-service-medierne er ikke løsningen på dagspressens udfordringer

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2016 - 08:16   28. sep. 2016 - 08:20

Udtalelse

af Anni Welander, formand for ARF-Multimedier (Arbejdernes Radio- og fjernsynsforbund)