Danmark og danskerne vil være bedst tjent med en fredelig udenrigspolitik til afløsning af den nuværende krigs- og oprustningspolitik. En politik for national selvstændighed, neutralitet og alliancefrihed.
En ny og dødsens farlig kold krig med en ny spiral af oprustning og militarisering er brudt ud.
EU-kommissionens formand og Angela Merkels ministre har været ude med et budskab om, at "tiden er inde" til skabelsen af en fælles EU-hær, en Europahær.
EU-traktaterne forudsætter et stadig snævrere militært samarbejde og den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen erklærer: "Fælles styrker vil blive den logiske konsekvens af et stadigt stærkere militært samarbejde i Europa".
Fælles europæisk hær?
Europahæren er sat på dagsordenen som et helt aktuelt projekt i forbindelse med borgerkrigen i Ukraine, udløst efter det USA- og EU-støttede kup i februar 2014 af den nye regering i Kiev.
"En fælles EU-hær vil signalere til Rusland, at vi mener det alvorligt, når vi siger, vi vil forsvare den europæiske unions værdier", siger EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker.
Stærke kræfter i USA, NATO og EU ønsker at skærpe konflikten med Rusland. En ny og dødsens farlig kold krig med en ny spiral af oprustning og militarisering er brudt ud.
Faren for en ny storkrig i Europa er reel. En sådan vil også blive en ny verdenskrig. Der er grund til alvorlig bekymring over NATO’s ekspansion ved grænsen til Rusland.
Oprustning, militarisering og krigsforberedelser bringer intet godt med sig for folkene i Europa, i øst som vest, nord som syd.
Der er brug for fred og afspænding
Det europæiske kontinent skal ikke blive en opmarchplads for hverken NATO eller Rusland. Der må sigtes efter en politik for afspænding og fredelig konfliktløsning – ikke efter at skabe nye fjendebilleder.
For Danmark er udsigten til en Europahær uhyggelig og uheldsvanger. Den vil komme under tysk ledelse lige så sikkert, som NATO er under amerikansk – trods skræmmende erfaringer fra sidste verdenskrig.
Og den nuværende danske forsvarsundtagelse i forhold til EU er lige så skrøbelig som "retsundtagelsen", der nu sendes til folkeafstemning.
Derfor er vi også imod den fælles EU-hær, oprustningen og militariseringen af både EU og Danmark.
Vedtaget på netværksgruppens aktionsdag den 6. april
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







