En bred kreds af organisationer og partier i Danmark slutter sig nu til den voksende internationale bevægelse, der protesterer mod USA's og EU's dramatiske krænkelse af Venezuelas suverænitet og ret til selvbestemmelse.
Det igangværende kupforsøg er i strid med FN-pagten, og organisationerne afviser den løgnagtige tale om, at USA's og EU's støtte til kuppet handler om forsvar for demokratiet. Det handler om olie og global magt.
Arrangørerne opfordrer alle demokratiske kræfter til at møde op for at afvise kuppet og støtte kravet om, at konflikten i Venezuela løses uden fjendtlig indblanding med fredelige midler som solidaritet og dialog og i respekt for Venezuelas ret til selvbestemmelse.
Vi fordømmer det statskup, der lige nu er under opsejling i Venezuela, hvor en repræsentant fra landets opposition har udråbt sig selv som præsident.
Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, har tilkendegivet sin støtte til den selvudnævnte præsident og dermed til statskuppet.
Hverken USA eller EU har nogen ret til at blande sig i Venezuelas interne anliggender. Vi afviser de åbenlyse forsøg på at promovere statskup og hjælpe de aktører, som udfører det.
Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, har tilkendegivet sin støtte til den selvudnævnte præsident og dermed til statskuppet. Dette er en skandaløs holdning, som vi kræver ændret øjeblikkeligt.
Vi er fortørnede over de store danske mediers ensidige dækning af kupforsøget, som med få undtagelser udstiller landets regering som udemokratisk og kupmagernes projekt som velbegrundet i forsvar for menneskerettigheder og demokrati.
Venezuelas folk har ret til selv at vælge deres egen præsident uden nogen former for indblanding.
Hvis dette kupforsøg får medvind, vil det ikke alene have store konsekvenser i Venezuela, men få langvarige politiske eftervirkninger i hele regionen. Det vil give opmuntring til reaktionære og ultrahøjreorienterede tendenser i hele Latinamerika. Det er da heller ikke et tilfælde, at højreorienterede regeringer i Colombia og Brasilien fører an i kuppet.
Vi opfordrer til, at der bygges en bred bevægelse imod enhver form for statskup og amerikansk intervention i Venezuela. Venezuelas arbejdere, bønder og fattige har brug for solidaritet.
Arrangørkredsen består foreløbig af: Dansk-Cubansk Forening, Hands Off Venezuela, Kommunistisk Parti, Socialisten, Grupo Salvador Allende, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening/Internationalt Udvalg, Gruppen Patria Grande, Circulos Allandistas i Danmark, Revolutionære Socialister, Internationale Socialister, Horserød-Stutthof Foreningen, Enhedslisten Internationalt Udvalg, Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD), TID TIL FRED – aktiv mod krig, Socialistisk UngdomsFront (SUF).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278