Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DDF Korea) foretog i går sin femte atomprøvesprængning. Det skete underjordisk under sikre forhold uden udslip af radioaktive stoffer.

Som reaktion herpå har verden forventeligt oplevet en lang række vestlige ledere og massemedier skumme over i vrede og fordømmelse. Vores egen udenrigsminister Kristian Jensen gik så langt som at kalde DDF Korea for "en trussel mod verdensfreden".

Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea finder, at disse fordømmelser og hetzen imod DDF Korea er helt ude af proportioner, når man ser på kendsgerningerne i Korea.

Fordømmelserne og hetzen imod DDF Korea er helt ude af proportioner, når man ser på kendsgerningerne i Korea.

USA har siden 1957 i strid med den koreanske våbenhvileaftale fra 1953 stationeret atomvåben i Korea og har igennem årene siden løbende gennemoprustet Sydkorea med de allermest avancerede amerikanske angrebsvåben – herunder masseødelæggelsesvåben.

Samtidig har USA og Sydkorea i årtier afholdt gigantiske fælles krigsøvelser vendt imod den socialistiske, suveræne stat DDF Korea i nord. Det er sket flere gange årligt med deltagelse af op mod en halv million soldater. Underligt nok uden de vestlige massemediers opmærksomhed.

Samtidig har DDF Korea i over 50 år ført kampagner imod atomoprustningen i Sydkorea og for aftaler om at omdanne hele den koreanske halvø til en total atomvåbenfri fredszone. Men sådanne forslag er stedse blev ignoreret af USA og Sydkorea og ligeledes overset af verdenspressen.

Vi jubler ikke over den seneste prøvesprængning, men vi udtrykker fuld forståelse for den atombevæbning DDF Korea i de sidste ti år desværre har været nødt til at foretage for at besidde et tilstrækkeligt afskrækkende forsvar overfor verdens stærkeste militære supermagt.

Vejen er forsonning og afspænding

Myndighederne i DDF Korea er jo ikke blinde, men har tydeligt kunne konstatere den udvikling, der har fundet sted siden USSR’s opløsning i 1990'erne. USA og andre imperialistiske magter har nemlig i bestræbelserne for at udvide deres verdensdomæne vedholdende søgt at ramme de suveræne lande, der ikke ønsker at følge kapitalismens og ny-liberalismens spilleregler.

Det er sket i mange lande - først med sanktioner og straffepolitik og lignende og sidenhen med egentlige, blodige militære invasioner for at gennemføre regimeskifter, der passer ind i imperialismens verdensorden. Et sådant regimeskift pønser USA også på i Korea.

Vi finder, at den eneste farbare vej ud af konfrontationen i Korea er dialogens vej. I stedet for at fastholde drømmepolitikken om sammenbrud og regimeskift i DDF Korea, og i stedet for at stille ensidige ultimative krav om atomafvæbning må USA se realiteterne i øjnene. Årtier har vist, at den vej er ikke farbar.

Som hovedansvarlig for konfrontationen i Korea må USA tage imod DDF Koreas gentagne invitationer om dialog uden forhåndsbetingelser. En dialog om indgåelse af en endelig fredsaftale fra den uafsluttede Koreakrig og medfølgende atomnedrustning og militær nedrustning i øvrigt i hele Korea.

En sådan dialog kan også bane vejen for en helt ny nord-sydkoreansk dialog for forsoning, afspænding, samarbejde, samhandel og udveksling og med et langsigtet med mål om en fredelig koreansk genforening uden fremmed indblanding.