Det virkelig nyskabende i Produktivitetskommissionens rapport er, at den så klart anbefaler de offentlige arbejdsgivere at øge og satse på tilliden til medarbejderne.

Kommissionen anbefaler at styrke produktiviteten gennem bedre motivation og trivsel på arbejdspladserne, og den giver det gode råd at inddrage medarbejdernes viden og kompetencer. Den tillidsdagsorden er vi med på. Slip medarbejdernes kompetencer og engagement løs, så vil den næstmest effektive offentlige sektor i verden blive endnu bedre.

Naturligvis skal offentlige arbejdspladser såvel som private være trimmede og produktive. Det mål har vores medlemmer bidraget til gennem mange år. Hvor meget mere produktivitet, der er at komme efter, er noget usikkert. Det fremgår jo også af kommissionens rapport, at der ikke ligger guld på gaden, der bare venter på at blive samlet op.

Rapportens fokus på de offentlige overenskomster som barriere for større produktivitet vækker derimod undren i HK, som både organiserer offentligt og privat ansatte. For overenskomsterne giver allerede de muligheder, kommissionen efterlyser! 

Overenskomsterne giver allerede de muligheder, kommissionen efterlyser.

Hverken HK/Kommunal, eller HK/Stat genkender det billede, rapporten tegner af offentlige overenskomster eller aftaler, der stiller sig i vejen for en produktiv indsats fra de ansatte. Hvis overenskomsterne havde været så tunge at danse med, ville det næppe have været muligt at forandre de offentlige arbejdspladser så meget, som det er sket de seneste år.

Vores medlemmer har gennemgået masser af forandringer de senere år. Den offentlige sektor har været som et dynamisk laboratorium, hvor nye strukturer og nye måder at organisere arbejdet på har bidraget til både effektiviseringer og bedre løsning af opgaverne.

Der er allerede indført administrative servicecentre, sådan som kommissionen efterlyser. Kommunerne har over tre år sparet 30.000 ansatte væk. I staten er der gennemført omfattende strukturændringer, samtidig med at løbende besparelser hvert år har stillet større krav til en effektiv administration.

Vi understreger, at de eksisterende overenskomster giver rig mulighed for lokalt at indrette for eksempel løn og arbejdstid. Og en ny SU-aftale giver fine muligheder for lokalt at drøfte udviklingen af den enkelte statslige arbejdsplads. Sådan som kommissionen efterlyser.

At henvise til, at overenskomsterne skulle udgøre en hindring for, at opgaverne, arbejdstiden og lønnen bliver tilrettelagt mere individuelt og fleksibelt, klinger noget hult. For der er jo langt hen ad vejen mulighed for at følge dette spor i de eksisterende overenskomster.

Problemet er som oftest, at de offentlige arbejdsgivere slår bremsen i over for sådanne progressive løsninger. For eksempel har KL droppet forlodsfinansieringen af Ny Løn.