Elevdemokratiet halter gevaldigt på landets ungdomsuddannelser. Især på erhvervsskolerne har de unge svært ved at få elevrådsarbejdet til at passe til uddannelsens opbrudte forløb med skiftende skole og praktik.

Derudover føler mange, at de alligevel ikke kan gøre en forskel. På den baggrund er landets seks elevorganisationer gået sammen om kampagnen Whymocracy, som vil inkludere eleverne i demokratiet ved både at henvende sig til elever og ledelse. Og en sådan kampagne møder fuld opbakning blandt landets toppolitikere.

Demokrati og inddragelse af unge i beslutningsprocesserne er budskaber, som politikerne over en bred kam kan være enige om.

"Elevdemokratiet er noget, som vi som folkevalgte skal bakke op om. De unge er fremtiden. De skal have indflydelse i nutiden," udtaler folketingets formand Mogens Lykketoft.

Demokrati og inddragelse af unge i beslutningsprocesserne er budskaber, som politikerne over en bred kam kan være enige om.

"Vores demokrati består kun, hvis vi alle deltager. Ellers mister det sin legitimitet og levekraft. Derfor har vi alle et ansvar for at bevare demokratiet. Du tager ansvar for demokratiet ved at deltage," siger Lars Barfoed, formand for Det Konservative Folkeparti.

Den store opbakning blandt folketingspolitikerne og de i alt 9 medvirkende ministre betyder meget for elevorganisationerne bag kampagnen. De håber, at politikernes medvirken kan skabe et fornyet fokus på og debat om elevrådene. For det er der brug for.

Når først engagementet er der blandt eleverne, kan de stadig møde forhindringer længere oppe. For eksempel oplever mange elever på erhvervsuddannelser, at de ikke må få fri til elevrådsaktiviteter i forbindelse med praktik, og det sætter jo desværre en kontant stopklods for elevernes engagement. Whymocracy vil derfor også inddrage arbejdsgivere og skolernes ledelse i kampagnen.