13 danske menneskerettighedsorganisationer - under Rådet for Menneskerettigheder – har netop offentliggjort en rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark. Dette sker som opfølgning på FN’s Menneskerettighedsråds eksamination af Danmark i 2011 under den Universelle Periodiske Bedømmelse, som alle FN’s medlemsstater skal igennem hvert fjerde år. I 2011 fik Danmark 133 anbefalinger med hjem i bagagen om områder, hvor der skulle strammes op. Danmark accepterede 83 af anbefalingerne og forkastede de resterende 50. 

Trods regeringens udmelding om vigtigheden af midtvejsrapportering som et redskab til at forbedre menneskerettighederne, er rapporten endnu ikke kommet.

Her to år henne i processen burde regeringen så redegøre for hvilke skridt, den har taget for at forbedre menneskerettighederne. Dette er imidlertid ikke sket. Trods regeringens udmelding om vigtigheden af midtvejsrapportering som et redskab til at forbedre menneskerettighederne og dens løfte til FN i 2013 om at indlevere og offentliggøre Danmarks midtvejsrapport, er rapporten endnu ikke kommet.

Menneskerettighedsorganisationerne beklager, at regeringen ikke har indleveret sin rapport til FN inden fristen den 31. januar. Formålet med UPR-processen er jo netop at fremme menneskerettighedssituationen via dialog, men det er vanskeligt, når regeringen forholder sig tavs.

Fra den positive side

Menneskerettighedsorganisationerne har nu indleveret deres kommentarer til områder, hvor regeringen har gjort fremskridt, og hvor der ingen udvikling er sket. På den positive side nævnes det, at regeringen har etableret et uafhængigt organ til beskyttelse af børns rettigheder, forbedret beskyttelsen af handlede personer og bidraget til fortsat bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene.

Desuden har regeringen fremsat beslutningsforslag om ratifikation af tillægsprotokollen til Handicap-konventionen.

Danmark halter stadig bagefter

Samtidig konstaterer menneskerettighedsorganisationerne, at regeringen desværre ikke har taget de lovede skridt på hovedparten af de felter, hvor Danmark halter bagefter.

Det gælder for eksempel: 

• Ratifikation og inkorporering af centrale menneskerettighedskonventioner vedrørende et generelt forbud mod diskrimination og tvangsforsvindinger samt anerkendelse af den individuelle klageadgang til FN vedrørende krænkelser af økonomiske, sociale, kulturelle rettigheder og rettigheder for personer med handicap, og klageadgang til FN’s Børnekomite. 
• Sikring af at klager over politiets krænkelser af menneskerettighederne behandles fuldstændig uafhængigt, og at politiet bærer synligt id. 
• Sikring af, at børn og unge ikke placeres i isolation, og at børn og unge ikke anbringes i fængsler for voksne strafafsonere.
• Beskyttelse og støtte til uledsagede flygtningebørn.

I sit regeringsgrundlag skriver regeringen, at den vil arbejde for, at FN’s Menneskerettighedsråd bliver et effektivt organ. Menneskerettighedsorganisationerne håber, at regeringen vil tage dette løfte alvorligt og samarbejde med FNs menneskerettighedsråd.

Det er først, når regeringen indleverer sin midtvejsrapport til FN, at der kan skabes en reel dialog om menneskerettighedssituationen i Danmark både med FN og med civilsamfundet i Danmark. Dette vil ikke kun være til gavn for beskyttelsen i Danmark, men det vil også være et vigtigt signal at sende til FN’s øvrige medlemsstater. 

Medlemmerne af Rådet for Menneskerettigheder ser meget frem til, at regeringen fremlægger sin midtvejsrapport. I forlængelse heraf vil Rådet for Menneskerettigheder afholde en konference, hvor regeringen og civilsamfundet kan drøfte, hvordan vi bedst muligt styrker respekten for menneskerettighederne i Danmark. 

Børnesagens Fællesråd, Dansk Flygtningehjælp, Gadejuristen, LGBT Danmark, FN Forbundet, Red Barnet, Danske Handicaporganisationer, Retspolitisk Forening, European Anti-Poverty Network, Dansk-Russisk Forening, DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur