410 tillidsvalgte har på deres konference i weekenden drøftet industriens forhold og udtaler i den forbindelse:
Vi er bekymret for, at det er en smal venstreregering, der de kommende år skal lede Danmark igennem de meget store udfordringer, landet står overfor:
Vi er bekymret for, at det er en smal venstreregering, der de kommende år skal lede Danmark igennem de meget store udfordringer, landet står overfor.
En af de helt store udfordringer er de meget store flygtningestrømme, vi ser for tiden. Det vil uden tvivl udfordre den danske økonomi. Danmark skal fortsat være det humanitære land, som vi er kendt for. Men vi vil godt advare mod, at store strømme af flygtninge via lovgivningen flyttes ind på det danske arbejdsmarked på ringere vilkår end de overenskomstmæssige.
60.000 danskere er faldet ud af dagpengesystemet. Det er uværdigt. Som minimum skal dagpengereglerne opfylde følgende krav:
- lettere genoptjening af retten til dagpenge.
- nye regler for supplerende dagpenge, så det er økonomisk muligt at tage småjobs eller deltidsjob og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
- ingen forringelser andre steder i dagpengereglerne for at skaffe finansiering til ovenstående to krav.
- ingen stor reform, der betyder nye bureaukratiske omlægninger. Fokus på hjælpen til de ledige.
Det er nødvendigt, fordi et dagpengesystem uden tryghed giver uværdige fremtidsudsigter for de af vores kolleger, som uforskyldt mister deres job.
Bredt samarbejde
Trepartsforhandlinger er nødvendige for at bevare velfærden og sammenhængskraften i Danmark. Vi vil advare regeringen mod at komme med ultimative krav, inden forhandlingerne går i gang.
Et bredt samarbejde i Folketinget vil klæde alle partier. Det vil sikre, at alle befolkningsgrupper tilgodeses. Det vil være ødelæggende, hvis det alene bliver de borgerlige partier, der forsøger at løse Danmarks problemer.
Det er vigtigt med en aktiv erhvervspolitik, der sikrer konkurrenceevne og høj beskæftigelse. Svaret på dette er ikke skattelettelser, deregulering af miljøregler, nedskæringer på erhvervsuddannelser og stop for grønne initiativer. Vores erfaringer viser det modsatte.
TTIP kan true den danske model
Danske politikere skal være kritiske og tænke sig godt om i forhold til TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) - den frihandelsaftale, der er ved at blive forhandlet mellem EU og USA. TTIP-aftalen risikerer at forringe vores demokrati, arbejdsliv, -miljø. Og kan være en trussel mod den danske model.
EU skal stoppe med at give virksomheder støtte til at flytte vores industriarbejdspladser ud af landet. Derfor skal disse støtteordninger fjernes både nationalt og i EU.
Selvom vi mener, at krisen er overstået, er det stadig svært for industrien at komme op i gear. Det bekymrer os. Vi håber derfor, at der gøres særlige tiltag for at fastholde industriens arbejdspladser i Danmark til gavn for vores økonomi. Det gøres igennem uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften.
Vedtaget på landsmødet i Odense 12. - 13. september
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278