15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Respekter FN. Ophæv blokaden nu

Respekter FN. Ophæv blokaden nu

FN har i årevis vedtaget, at USA skulle ophæve blokaden mod Cuba. Vi kræver, at USA respekterer FN. Ophæv blokaden mod Cuba nu!

FOTO: Dominique A. Pineiro/PO1/USN/CC 2.0
1 af 1

Åbent brev til Præsident Trump!

I dag den 17. oktober 2018 var Dansk Cubansk Forening på gaden i fem danske byer – Aarhus, Esbjerg, Kolding, Odense og København – med krav om ophævelse af blokaden. Denne dag er international aktionsdag mod USA's blokade, og mennesker over hele verden protesterer mod USA's blokade.

Vi ser frem til, at FN's medlemslande den 31. oktober stort set enstemmigt fordømmer USA's blokade mod Cuba for 27. år i træk.

Blokaden mod Cuba, som har været i kraft siden 1962, blev strammet under præsident Clinton i 1990'erne og under George W. Bush i 00'erne, blev lempet en smule i 2015, men eksisterer fortsat og bliver nu igen strammet under præsident Trump.

Da blokaden blev indført, lagde USA ikke skjul på, hvad formålet med den var: Den cubanske økonomi skulle knækkes, hvilket skulle føre til, at cubanerne ville rejse sig i modstand imod Fidel Castros revolutionære regering.

Cuba skulle knækkes

Daværende USA-præsident Eisenhower sagde det klart: "Hvis cubanerne er sultne, smider de Castro ud!" Vi ser nu en tilsvarende vulgær og umenneskelig politik ført af præsidenten i Det Hvide Hus.

Cubanerne smed aldrig hverken Castro eller socialismen ud, men blokaden har kostet det cubanske samfund dyrt. Den rammer sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, kulturen og den almindelige udenrigshandel.

I rapporter til FN's Generalforsamling har Cuba rapporteret, at blokaden har kostet landet mindst 135 milliarder dollars. Det seneste år er Cubas tab og ekstraudgifter på grund af blokaden beregnet til 4,32 milliarder dollars eller op mod 30 milliarder kroner.

Dertil kommer menneskelige omkostninger, som der ikke kan sættes et tal på. Mennesker i Cuba dør, fordi Cubas sundhedsvæsen ikke kan importere for eksempel cancermedicin fra USA.

Blokaden koster menneskeliv

Omvendt koster det menneskeliv og lidelse i USA, at Cuba ikke kan eksportere for eksempel sin avancerede medicin mod sukkersyge til USA eller medikamenter til 'imunterapi' af cancerpatienter.

Vi ser frem til, at FN's medlemslande den 31. oktober stort set enstemmigt fordømmer USA's blokade mod Cuba, når Generalforsamlingen diskuterer sagen for 27. år i træk. Og vi kræver, at USA nu respekterer afstemningen i FN.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2018 - 08:22   30. okt. 2018 - 08:30

Udtalelse

fra Dansk-Cubansk Forening