07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Resultatet er ikke godt nok

Resultatet er ikke godt nok

Nu skal der stemmes om overenskomsterne på det private område. Bestyrelsen i FOA Social- og Sundhedsafdelingen anbefaler medlemmerne at stemme nej.

Fagforeningens bestyrelse har drøftet forligene på de enkelte områder. Vi må beklageligvis konstatere, at resultaterne ikke i tilstrækkelig grad lever op til medlemmernes krav.

  • Efter flere magre resultater har der været berettigede forventninger om pæne lønstigninger denne gang. Det blev kun til 2,50 kriner i timen om året – i alt 7,50 kroner i løbet af tre år. Det er kun 75 øre mere end ved sidste overenskomst – altså igen et magert resultat.
  • Det blev heller ikke til et ekstra lønløft til de lavestlønnede.Vi fik 32 seniordage, og dem er der behov for, når vi skal arbejde i flere og flere år. Men vi skal selv betale dem - enten over lønnen, pensionen eller via fritvalgs-kontoen - så det er en dyr "gave".
  • Også de to børneomsorgsdage er uden løn. 

På den baggrund anbefaler en enig bestyrelse, at du stemmer NEJ til overenskomsterne. Det samlede resultatet er ikke godt nok.

Vi anbefaler også et nej i solidaritet med de store områder, hvor arbejdsgiverne fremover kan indføre systematisk overarbejde op til 42 timer om ugen. Det rammer ikke os, men vi stemmer om hele den samlede pakke på det private område og ønsker ikke være med til at forringe vilkårene for andre.

Vi opfordrer alle medlemmer til at stemme – og stemme NEJ.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2017 - 08:49   04. apr. 2017 - 08:50

Udtalelse

fra FOA Social- og Sundhedsafdelingen