I implementeringen af regeringens såkaldte "fremdriftsreform" lægger administrationen på Københavns Universitet op til blandt andet at indføre tvangstilmelding til 30 ECTS-point per semester (svarende til et helt semester, red), at fjerne muligheden for orlov på kandidatuddannelsen og mindske muligheden på bachelor-uddannelsen samt at indskrænke studenterindflydelsen i blandt andet dispensationssager.
Derudover har der været snak om både studiestarts- og stopprøver. Med de nye SU-regler vil man desuden miste retten til SU, hvis man er over et halvt år forsinket med sin uddannelse.
Samtidig bliver studieaktivitetskontrollen afhængig af ECTS-point, og man mister således også retten til SU, hvis der ikke registreres point nok, altså hvis man ikke består nok fag.
Vi opfordrer studenterrådene til at stille sig i spidsen for forsvaret af retten til god og gratis uddannelse og indkalde til stormøder, hvor strategien mod reformen kan diskuteres.
Med andre ord: Regeringens reform vil betyde, at kommer man bagud med studiet, skal man altså indhente det tabte oven i et fuldtidsstudie samtidig med, at man risikerer at miste sit økonomiske fundament.
Hvis disse tiltag bliver gennemført vil det være en bombe under idéen om gratis og lige mulighed for uddannelse for alle.
Under sloganet "nok er nok" har studenterrådet på Københavns Universitet Amager holdt en række møder for at informere de studerende om konsekvenserne ved implementeringen af denne vanvittige reform.
Der er blevet sat en underskriftsindsamling i gang, og der er indkaldt til demonstration. Tiltag som disse har naturligvis vores fulde støtte, men hvis vi virkelig mener at "nok er nok", må vi også være parate til at sætte handling bag ordene. Som studerende er vores eneste styrke sammenhold. Københavns universitet er det første, men vi bliver helt sikkert ikke de sidste.
Vi opfordrer studenterrådene til at stille sig i spidsen for forsvaret af retten til god og gratis uddannelse og indkalde til stormøder, hvor strategien mod reformen kan diskuteres.
For god, gratis og lige uddannelse for alle!
Benita Lund, Mikkel Boris Rasmussen, Christina Eva Pedersen, Rasmus Skov Borring, Susanne Wium Hallstrøm, Karoline Riber Rosendahl, Alexander Lige N Bange, Frederik Kyhn Bøge, Josefine Rasmussen, Nikolaj Vesthammer, Janus Hestbech Buch
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278