De offentlige arbejdsgivere og regeringen danner fælles front mod ansatte i stat, regioner og kommuner. Det ser ud til, at arbejdsgiverne, ivrigt bakket op af regeringen, ved denne overenskomstfornyelse vil udnytte krisen til at tvinge medarbejderne til at arbejde mere for færre penge.

Vi finder det uhørt med denne utidige indblanding fra landets politikere. Det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overenskomst. Det er simpelthen grundlaget for forhandlingssystemet.

Afgørende i forhandlingerne er at sikre vores realløn og ordentlige arbejdsvilkår, ikke blot for vores skyld, men for hele samfundets skyld.

Regeringens strategi virker tydelig: Først tager vi lærernes overenskomst og splitter fagbevægelsen. Derefter skal der rykkes videre til andre områder.

Det er derfor med dyb bekymring, vi følger med i regeringens tydelige påvirkning af lærernes arbejdstidsforhandlinger med kommunerne. Samtidig ser vi, at såvel regioner som kommuner ikke selv holder sig tilbage med lige så uhyrlige angreb på arbejdstidsforhold inden for de øvrige forhandlingsområder, uanset der her har været voldsomme produktivitetsstigninger.

Regeringens strategi virker tydelig: Først tager vi lærernes overenskomst og splitter fagbevægelsen. Derefter skal der rykkes videre til andre overenskomstområder.

Vi bør som samlet fagbevægelse insistere på, at der er tale om reelle forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og kan ikke acceptere trussel om lovindgreb.

Vi ønsker at slå fast, hvor vigtigt det er med samarbejde i fagbevægelsen ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Og det er vigtigt, at vores forhandlere står fast, og ikke lader sig skræmme af trusler.

Ydermere indeholder arbejdsgivernes krav klare angreb på de ansattes talerør i form af forringelse af tillidsrepræsentantinstitutionen.

Vi skal i fællesskab danne en front mod forringelse af arbejdstidsforhold, tillidsrepræsentanters forhold samt sikre vores realløn.

Vi skal stå sammen i fagbevægelsen. Vi må ikke lade os diktere. Vi kræver reelle forhandlinger og respekt om aftalesystemet.

Den betyder velstand, fleksibilitet og udvikling i hele samfundet. Det er gennem forhandlinger mellem parterne, at vi kan udvikle den offentlige sektor.

Det skal vi værne om – i fælleskab.

Mads Bilstrup, Dansk Socialrådgiverforening. Else Kayser, Dansk Sygeplejeråd. Kirsten Normann Andersen, FOA. Søren Aakjær, Århus Lærerforening. Henning Truelsegaard, BUPL.