05 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Social dumping ødelægger den danske model

Social dumping ødelægger den danske model

Der etableres masser af støttede job, hvor arbejdsløse og langtidssyge bliver brugt til at erstatte regulære job.

Hvis folk i et støttet job kan udføre stilladsarbejde, så skal de også ansættes regulært med tillæg, pension og alle de andre goder, vi har tilkæmpet os gennem årene.
FOTO: PN
1 af 1

Gennem de seneste år har vi set mange forsøg på social dumping.

Vi har tradition for at reagere, når vores forhold bliver undermineret.

Desværre er problemet mere aktuelt end nogensinde - illegal arbejdskraft, udnyttelse af udenlandske arbejdere og forringelser af vilkårene på det eksisterende arbejdsmarked.

  • Vi ser det i Metroen, hvor den italienske hovedentreprenør for vores skattekroner tjener kassen på svindel og underbetaling.
  • Vi ser det i gartneribranchen, hvor de store gartnerier laver entreprisekontrakter for at omgås de danske overenskomster.
  • Helt aktuelt oplever vi, at Ryan Air vil flyve fra København og nægter at tegne overenskomst. Firmaet påstår at de er underlagt irsk lovgivning og nægter at acceptere spillereglerne på det danske arbejdsmarked.

Vi vil gøre vores til, at de lærer, at den danske model består af både forhandling og faglig styrke.

Vores helt egen verden

I stilladsbranchen har vi tradition for at reagere, når vores løn- og arbejdsforhold bliver undermineret.

Vi har i mange år arbejdet på at sikre fornuftige forhold i vores branche. I "vores danske model" har vi kombineret indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med uddannelse for alle og en fornuftig indtjening.

Alligevel oplever vores branche med jævne mellemrum forsøg på at underminere vores danske model.

Tydeligst ser vi det på kraftværker og raffinaderier, hvor udenlandske arbejdsgivere jævnligt byder ind med entrepriser, som klart er social dumping. De udenlandske arbejdere er mangelfuldt uddannet, har dårlige arbejdsvilkår og får en elendig løn.

Vi vil til en hver tid reagere overfor de bygherrer, som forsøger at ødelægge vores branche og den danske model.

Brug for regulære job

Desværre oplever vi også i dagligdagen, at kommuner og arbejdsgivere bidrager til social dumping. Der etableres masser af støttede job, hvor arbejdsløse, langtidssyge og andre som er på vej ind på arbejdsmarkedet, bliver brugt til at erstatte regulære job.

Hvis folk i et støttet job i vores branche kan udføre stilladsarbejde, så skal de også ansættes i et regulært job, med tillæg, pension og alle de andre goder, vi har tilkæmpet os gennem årene.

Mange faggrupper har ikke mulighed for at klare disse udfordringer alene. Derfor vil stilladsarbejderne aktivt støtte andre faggruppers kamp mod social dumping.

Nej til social dumping - Nej til udnyttelse af folk på støttekroner. Ja til ordnede forhold til alle på det danske arbejdsmarked.

Vedtaget på landsmødet den 28. februar.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2015 - 09:26   06. mar. 2015 - 09:30

Udtalelse

fra Stilladsarbejdernes Landsklub