De 26 politikere bag skolestruktur-forliget har diskuteret bag lukkede døre i et halvt år. Resultatet har de indtil videre ladet Randers Kommunes forvaltning om at fremlægge og forsvare. Men ansvaret for den største nedskæring på folkeskolerne i Randers nogensinde hviler tungt på hver af de 26 politikere.
-
Vi forventer, at politikerne viser sig ansvarlige og fremover stiller op i den offentlige debat omkring skolestruktur og skolelukninger.
-
Vi forventer, at politikerne deltager aktivt på de kommende borgermøder om skolestrukturen.
-
Vi forventer, at politikerne hører på, hvad de berørte forældre, elever og ansatte har at sige.
-
Vi forventer, at veldokumenterede indsigelser, der påviser fejl og mangler i beregningerne bag skolestrukturen, bliver taget seriøst og får konsekvenser.
-
Vi forventer, at der gives fuld aktindsigt i al baggrundsmateriale til strukturændringsforslaget.
Forældrene har vedtaget at nedsætte arbejdsgrupper på tværs af skolerne, hvor man sammen koordinerer de kommende aktiviteter mod de foreslåede skolelukninger og ny skolestruktur.
Ansvaret for den største nedskæring på folkeskolerne i Randers nogensinde hviler tungt på hver af de 26 politikere
Forligspolitikerne har haft held med at fremlægge forslaget om en ny skolestruktur og skolelukninger, som noget, der allerede er vedtaget og ikke kan ændres ved, men virkeligheden er en anden. Forslaget er endnu ikke vedtaget og politikerne har før ændret mening på målstregen.
Det blev vedtaget, at forældregruppen arrangerer demonstration i forbindelse med byrådsmødet den 1. september 15.30 på Rådhustorvet i Randers, hvor den nye skolestruktur behandles for første gang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278