Krigen i Afghanistan skulle egentlig være afsluttet og tropperne ude af landet ved årsskiftet, men NATO-topmødet i juni besluttede at gennemføre planen "Resolute Support Mission'" med det officielle formål: at træne, rådgive og hjælpe de afghanske sikkerhedsstyrker.
Den 22. november meddelte USA's præsident Obama, at missionens indhold nu var radikalt ændret. USA vil gå længere end "rådgivning'" for at sikre sine økonomiske og politiske interesser. Krigen i Afghanistan skal fortsætte, og NATO-tropperne kommer ikke alene til at uddanne de afghanske myndigheder til at holde kontrol i landet, de bliver en aktiv besættelsesmagt, der deltager i militær kamp mod både al-Qaeda og Taliban.
Bombefly og droner vil blive sat ind i kampene.
Beslutningsforslag B25 om at sende et dansk militært bidrag til Afghanistan som en del af NATO-missionen "Resolute Support Mission" bliver i forslaget kaldt en trænings-, rådgivnings- og støttemission.
Ikke træning, det handler om en krigsmission.
Med Obamas udmelding er det blevet klart, at det handler om en krigsmission, hvor soldater igen skal i kamp i det Afghanistan, som Danmark netop har forladt - derfor opfordres alle Folketingets medlemmer til at nedstemme dette beslutningsforslag.
Beslutningsforslag B25 var til førstebehandling i Folketinget den 28. november og 2.-3. behandling sker den 18. december.
Krig vil ikke stoppe terrorgrupper som al-Qaeda eller Islamisk Stat, tværtimod.
Krig dræber civile, smadrer landets produktion og infrastruktur, og krigen selv er terror og danner basis for nye terrorgrupper.
Krig skaber nye flygtningestrømme, og krig koster nye investeringer.
Stem nej til deltagelse i den fortsatte krig i Afghanistan – træk forslag B25 tilbage. Danmark skal ikke deltage i krige, hverken i Irak eller Afghanistan.
Underskrivere (pr. den 15. december): Valby og Sydvest mod krig; Århus mod krig og terror; Kunstnere for Fred; Fredsvagten ved Christiansborg; Stop terrorkrigen; Nej til krig; Socialistisk Ungdomsfront (SUF), Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea; Kommunistisk Parti; STS International Solidarity; Nazim Hikmet Kulturforening; Den danske afdeling af FIR (Federation Internationale des Résistants – Association Antifasciste); Den Palæstinensiske Forening i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278