Kommunistisk Parti fordømmer på det kraftigste bombningen af Den Syriske Republik, som blev gennemført af USA, Storbritannien og Frankrig som svar på beskyldningerne om, at Syrien skulle stå bag et formodet giftgasangreb i Douma en uges tid forinden. Denne åbenlyse aggression er et klokkeklart brud på folkeretten.
Denne åbenlyse krigsforbrydelse bakkes fuldt op af den danske statsminister Lars Løkke.
Angrebet kom, natten før en undersøgelsesdelegation fra Organisationen om Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) skulle ankomme til Syrien. Washington, London og Paris har tydeligvis ikke ønsket, at der kom beviser på bordet, som kunne frikende den syriske regering. Lige så lidt som USA og Storbritannien ønskede at se beviser for, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, inden angrebet på Irak blev indledt.
Denne åbenlyse krigsforbrydelse bakkes fuldt op af den danske statsminister Lars Løkke, og allerede inden angrebet gav Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup sin støtte til et angreb på Syrien. Selvom Danmark ikke deltog direkte i angrebet, så har danske politikere givet sin indirekte støtte gennem Danmarks deltagelse i “Syriens venner” og ved opstillingen af en radar i Irak, som kan anvendes ved angreb på Syrien.
Angrebet er også et forsøg på at påvirke de igangværende fredsforhandlinger i Rusland imellem den syriske regering og den syriske opposition. Vesten forsøger at bombe sig til en plads ved forhandlingsbordet, men det syriske folk har brug for det modsatte. Det krigsplagede syriske folk har brug for fred og hjælp til at genopbygge deres land – de har brug for fred fra de imperialistiske lande og deres bomber.
Kommunistisk Parti opfordrer til solidaritet med Syrien og dets folk, som nu igennem syv år har været udsat for USA-imperialismens og dets allieredes aggression. Vi støtter deres modstandskamp for suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet samt retten til selv at bestemme deres fremtid uden udefrakommende indblanding.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278