09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop EU's ulovlige fiskeriaftale!

Stop EU's ulovlige fiskeriaftale!

Det bør sikres, at EU og Marokko ikke får lov til at lave endnu en aftale, der udplyndrer Vestsaharas undertrykte befolkning.

EU og Marokko forhandler netop nu om en ny indbyrdes fiskeriaftale gældende fra 2013. Aftalen indbefatter blandt andet retten til at fiske ud for det besatte Vestsaharas kyst.

Det gør den eksisterende aftale også, men denne er i klar strid med international lov, da den på ingen måde tilgodeser Vestsaharas befolkning og deres ret til egne naturressourcer. Alligevel vil EU nu forhandle en ny aftale med lignende vilkår på plads.

Marokko har siden 1975 besat Vestsahara, undertrykt lokalbefolkningen, saharawierne, og udvundet eller solgt deres naturressourcer. Dette til trods for at intet land officielt har anerkendt Marokkos ret til Vestsahara.

Derudover er der gentagne gange blevet rapporteret om de marokkanske besættelsesstyrkers grove brud på menneskerettighederne.

Fiskeriet kan stoppes. I 2010 underskrev mere end 20.000 personer og 800 organisationer et brev sendt til EU-kommissionen med krav om at stoppe EU's ulovlige fiskeri ud for Vestsahara. Det lykkedes i december 2011, hvor Europa-parlamentet endelig satte en stopper for ulovlighederne.

Europa-parlamentet nedstemte ligeledes det første forhandlingsmandat til den nye aftale, samt udkastet til en overgangsaftale. Lad os gentage successen og sikre, at EU og Marokko ikke får lov til at lave endnu en aftale, der udplyndrer Vestsaharas undertrykte befolkning.

Skriv under her, få dine venner til at gøre det samme og send den videre i dit netværk: http://www.fishelsewhere.eu/a194x1387 Sæt linket til underskriftindsamlingen på din facebook-side. 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2012 - 09:59   19. dec. 2012 - 10:00

Udtalelse

fra Afrika Kontakt