19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop forfølgelsen af PFLP's leder

Stop forfølgelsen af PFLP's leder

Khalida Jarrar, som er palæstinensisk parlamentsmedlem, Gaza-aktivist og advokat for politiske fanger, forfølges af de israelske myndigheder.

Åbent brev til de israelske myndigheder

Vi, Internationalt Forums Mellemøstgruppe, kræver at de israelske myndigheder straks ophæver deportationsordren mod Khalida Jarrar.

50 Israelske besættelsessoldater foretog den 20. august en razzia imod Khalida Jarrars hjem i Ramallah på Vestbredden, hvor hun blev præsenteret for en "særlig overvågningsordre", der skulle fordrive hende fra Ramallah til Jericho i mindst seks måneder.

Khalida Jarrar nægtede at underskrive ordren og er flyttet ind i et "protest-telt" uden for parlamentsbygningen i Ramallah.

Den militære ordre var baseret på hemmeligt og ikke oplyst bevismateriale. Denne ordre krænker folkeretten og den fjerde Genevekonvention.

Khalida Jarrar nægtede at underskrive ordren og er flyttet ind i et "protest-telt" uden for parlamentsbygningen i Ramallah, hvor hun fortsætter sit arbejde, mens hun venter på at ordren bliver trukket tilbage.

Khalida Jarrar er politisk leder i PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), ligesom hun er advokat for politiske fanger og tidligere direktør i Addameer, komiteen for politiske fanger og menneskerettigheder.

Khalida Jarrar er også aktiv i den palæstinensiske kvindebevægelse. Hun har været synlig i de seneste ugers demonstrationer på Vestbredden mod Israels massakrer i Gaza.

Vi fordømmer den zionistiske stat Israels krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder. Vi kræver at fordrivelsesordren mod Khalida Jarrar straks bliver trukket tilbage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2014 - 09:13   11. sep. 2014 - 09:15

Udtalelse

af Internationalt Forums Mellemøstgruppe