16 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop Israels besættelse og apartheid

Stop Israels besættelse og apartheid

Stop Israels kollektive afstraffelse af palæstinenserne. Den kan kun gennemføres, fordi landet støttes af EU og USA.

Israels militær foretager angreb på alt palæstinensisk: flyangreb over Gaza, angreb på universiteter på Vestbredden og Gaza, angreb på huse og flygtningelejre på Vestbredden, arrestation af hundredvis af palæstinensere. 

En palæstinensisk teenager blev angrebet og dræbt af israelske bosættere i Jerusalem på Vestbredden. Angiveligt er alle disse angreb Israels svar på drabet af tre unge bosættere på Vestbredden.

Der er mange historiske eksempler på, at Israel udnytter situationen til at splitte palæstinenserne.

Israel bruger bevidst denne situation som påskud for endnu et kriminelt angreb på den palæstinensiske befolkning. Men det er i strid med Genevekonventionen at foretage kollektiv afstraffelse, som Israel gør for tiden, og som Israel også gjorde ved nytårstid 2008/2009, hvor Israel dræbte over 1300 palæstinensere i Gaza-massakren.

Som der er mange historiske eksempler på, udnytter Israel situationen til at splitte palæstinenserne ( Fatah og Hamas), ligesom de udnytter  situationen til at stoppe de igangværende "fredsforhandlinger". Israel ønsker nemlig ikke at palæstinenserne skal få deres egen stat.

Når Israel kan "få lov" til at fortsætte sin terror mod palæstinenserne, skyldes det at USA og EU støtter Israel økonomisk og militært. Vi -  organisationen Boykot Israel – kræver øjeblikkelig opsigelse af associeringsaftalen mellem EU og Israel, ligesom vi kræver våbenembargo mod Israel.

Boykot Israel økonomisk, militært, kulturelt og akademisk. For et frit Palæstina

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jul. 2014 - 09:39   29. jul. 2014 - 09:41

Udtalelse

fra Boycot Israel