Det, verden i disse måneder er vidne til i Gaza, er et nyt udbrud af israelsk statsterrorisme og folkemord.
Siden sin dannelse har staten Israel bekriget og terroriseret det palæstinensiske folk, erobret eller besat palæstinensisk jord og forhindret dannelsen af en selvstændig palæstinensisk stat.
Vi kræver, at samtlige palæstinensiske befrielsesorganisationer fjernes fra terrorlisterne.
Det åbent erklærede mål er et Stor-Israel, og realiseringen sker gennem terror, krig, etnisk undertrykkelse, udrensninger og andre systematiske brud på en række af folkerettens principper.
Det gælder også det stigende antal bosættelser på Vestbredden, bygningen af apartheid-muren og blokaden mod Gaza.
Israel er en terrorstat
Krig, terror, kollektive afstraffelser og etniske fordrivelser har intet med forsvarskrig at gøre, men er en fortsættelse af denne politik. Israel er en terrorstat, væbnet til tænderne af USA og den største modtager af amerikansk militær og økonomisk bistand. Israel er et redskab for USA’s interesser i regionen.
Palæstinensernes forsvarskrig imod besættelsesmagten er ikke terrorisme. At gøre frihedsbevægelser og frihedskæmperne til terrorrister har altid været en metode, som skiftende besættelsesmagter har anvendt. De palæstinensiske befrielsesorganisationer, herunder Hamas, er ikke terrororganisationer.
Kommunistisk Parti kræver, at samtlige palæstinensiske befrielsesorganisationer fjernes fra terrorlisterne. Vi kræver, at den danske regering stopper sin nidkære forfølgelse af personer og organisationer, der støtter disse organisationer.
Frihedskamp er ikke terrorisme
Den danske regering forholder sig også i disse uger fuldstændig passivt og tavst af hensyn til sit venskab og samarbejde med USA-imperialismen. Regeringen har lagt sig kritikløst i USA fodspor, ikke bare i Iraq, Afghanistan og Libyen men også i forholdet til Israel.
Kommunistisk Parti kræver et kursskifte i den danske udenrigspolitik. Vi kræver, at Danmark arbejder for, at EU ophæver den særlige handelsaftale mellem EU og Israel og kæmper for, at blokaden mod Gaza ophæves.
Kommunistisk Parti opfordrer regeringen til at igangsætte en omfattende humanitær bistand til palæstinenserne i de besatte områder og bidrage til genopbygningen af Gaza.
Kommunistisk Parti opfordrer til en omfattende boykot af Israel. Græsrødder, organisationer, fagforeninger, kunstnere, musikere, uddannelsesinstitutioner, kommuner, venskabsbyer, sportsklubber, videnskabsfolk, supermarkedskæder, universiteter og mange andre må overalt gå sammen i en boykot af Israel. Boykot af Israel skal gøres til en bred folkelig bevægelse.
Stop krigen mod Gaza - boykot Israel!
Vedtaget på landsledelsesmødet den 23. august
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







