Forsvarets gamle F-16-fly er snart udtjent, og et stort flertal i Folketinget samt det danske militær ønsker at indkøbe 25-30 nye jagerfly. Disse jagerfly skal vel at mærke være bygget til angreb og ikke til forsvar.
Kommunisterne er overbeviste om, at verden ikke bliver mere fredelig gennem dansk oprustning.
Prisen siges at blive cirka 30 milliarder kroner - men al erfaring viser, at beløbet undervejs vil vokse voldsomt. Der har ikke været meget diskussion om det fornuftige i, at Danmark opruster med nye angrebsvåben.
Diskussionen har stort set udelukkende drejet sig om hvilket af fire flytyper, der er bedst: Det amerikanske Joint Strike Fighter, det andet amerikanske fly F-18 Super Hornet, Eurofighter Typhoon, der fremstilles af en række europæiske våbenfabrikanter eller det svenske JAS Gripen.
Kommunisterne har ikke begreb om, hvilket af disse fire flytyper, der er bedst til at slå ihjel. Derimod er vi overbeviste om, at verden ikke bliver mere fredelig gennem dansk oprustning.
Vi ønsker ikke, at Danmark skal fortsætte med at føre en "aktivistisk" udenrigspolitik som halehæng til NATO's og EU's ekspansionisme.
Den "aktivistiske" politik har hidtil betydet, at det danske militær har "forsvaret" Danmark langt borte fra landet. Danmark har været med til at sprede død og ødelæggelse i det tidligere Jugoslavien, i Libyen, i Irak og Afghanistan med videre
Nogen trussel mod dansk territorium har der ikke været siden striden med svenskerne om Hesselø i 1983, og ingen fjende står ved rigets grænser. Hovedargumentet for anskaffelsen af de nye kampfly er da også, at Danmark skal kunne udfylde sin rolle som alliancepartner og lægge sit lod i den fælles militære vægtskål.
Vi skal med andre ord lydigt følge efter, hvor USA, NATO og EU går forrest – uanset retningen og målet. Samtidig med at Danmark skal smide milliarder af kroner efter nogle måske mere eller mindre ubrugelige angrebsfly, så skal der spares.
Allerførst er det flygtninge og indvandrere, der skal skræmmes væk med økonomiske stramninger, som man ikke kan overleve på. Men senere kommer også de pæredanske kontanthjælpsmodtagere, de arbejdsløse og så videre.
Jagerfly er efter nogens mening vigtigere end rimelige leveforhold for almindelige mennesker. Vi kommunister er sammen med andre gode kræfter modstandere af denne krigsliderlige politik og kræver:
Militær nedrustning og social oprustning!
Udtalelsen er vedtaget af Kommunistisk Parti, Danmarks kommunistiske Parti og Kommunistisk Parti i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278