På grund af 58 separate udgangsforbud, der er pålagt i flere kvarterer i de 21 distrikter i syv kurdiske provinser, har 600 civile indtil nu mistet livet. Det udgangsforbud og den blokade i Sur-distriktet i Diyarbakir, som er erklæret af Diyarbakir guvernørposten, har absolut intet juridisk og forfatningsmæssigt grundlag. Antallet af tab omfatter kun dem, der kunne identificeres.
Vi opfordrer alle nationale og internationale demokratiske institutioner til at udtrykke en stærk reaktion mod den nuværende politiske og humanitære krise i Sur.
I århundreder har Sur-distriktet været det kulturelle, sociale, økonomiske og historiske centrum i Diyarbakir. Det udgangsforbud, der er pålagt distriktet, udgør en militær blokade og er i klar modstrid med de grundlæggende rettigheder, friheder og det statslige ansvar fastsat i forfatningen, såsom retten til liv, retten til sundhed, retten til uddannelse og retten til at rejse.
Det økonomiske, sociale og kulturelle liv i Sur er gået i stå; uden el og vand i boligerne og ingen basale ydelser som apotekere og bagerier i gaderne. Under disse alvorlige forhold og mens verden ser til, mister børn, kvinder og ældre deres liv én efter én. Selv ikoniske og hellige offentlige steder, der anses for at være menneskehedens fælles kulturelle og religiøse arv, omdannes til ruiner under udgangsforbuddet mod fællesskab, og håndhæves af militæret, politiet og paramilitære styrker.
Vi har ikke andet valg end at forhindre forekomsten af endnu en tilsvarende ugerning i Sur. Udgangsforbuddet i Sur skal straks hæves. Det er den eneste måde at forhindre en gentagelse af Cizre massakren på. Den massakre, der med al sin grusomhed, skete lige foran verdens lukkede øjne. Den militære blokade skal ophæves, så mennesker, hvis liv er i fare, kan blive sikkert evakueret.
Alt, der sker i Sur i øjeblikket er et spørgsmål om menneskelighed og menneskelig værdighed. Surs borgere går i disse dage på gaden.
Internationale offentlige og politiske aktører er nødvendigvis interesseret i bæredygtigheden og stabiliteten i Tyrkiet og regionen. I lyset af de seneste udfoldede begivenheder i Tyrkiet, er der blevet et presserende behov for at have en klar holdning til frihed, fred og demokrati.
Vi opfordrer alle nationale og internationale demokratiske institutioner og platforme til at udtrykke en stærk reaktion mod den nuværende politiske og humanitære krise i Sur og handle solidarisk med befolkningen i Sur.
Det pro-kurdiske parti HDP fik 10 procent af stemmerne ved valget 1. november 2015.
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278