Flere og flere brancher oplever unfair konkurrence på løn og arbejdsvilkår.
I byggeriet har vi kæmpet mod social dumping i mange år. Alligevel fortsætter arbejdsgiverne med at misbruge og underbetale udenlandsk arbejdskraft.
Derfor er hovedkravet ved de igangværende overenskomstforhandlinger da også konkrete aftaler og redskaber, som kan stoppe social dumping.
Det er desværre ikke kun i byggeriet, det danske arbejdsmarked oplever social dumping:
- Chaufførerne oplever i stort omfang at deres job forsvinder til udenlandske chauffører, som kører under farlige og slavelignende forhold.
- Industrien og mange andre brancher oplever en voldsom stigning i brugen af vikarer. Vikarer, som bliver snydt, og som undergraver de tilkæmpede overenskomster/lokalaftaler.
- Rengøring og andre job i det offentlige udliciteres, og de tidligere ansatte tilbydes jobbet igen – til en lavere løn og som deltidsjob, de ikke kan leve af.
- Arbejdsløse tvinges ud i nyttejob, uden regulær løn. Jobs som skulle have været udført på regulære overenskomster.
- Rengøring i det private udføres som sort arbejde eller af illegal arbejdskraft til en løn, som ingen kan leve af, og under forfærdelige vilkår.
Social dumping har mange, mange ansigter, blandt andet personer, der har mistet dagpengeretten og ikke har ret til kontanthjælp. Men i alle brancher ødelægger det løn- og arbejdsforhold. Social dumping er ødelæggende for vores velfærd, idet resultatet er manglende skattekroner og mange arbejdsløse.
Vi kræver lovgivning og handling
Stilladsarbejdernes Landsklub kræver derfor, at Folketinget og kommunerne aktivt tager del i kampen mod social dumping. Det kræver stærkere lovgivning og flere penge til kontrol af arbejdsmarkedet.
Vi kræver, at arbejdsgiverne i de nye overenskomster og i det daglige arbejde aktivt bidrager til at stoppe social dumping.
Samtidig opfordrer vi fagbevægelsen til at øge indsatsen for at organisere blandt de udenlandske kollegaer.
Vi opfordrer hermed alle til at deltage i de danske chaufførers demonstration - Stop Slavery in European Transport - mod social dumping på Christiansborg Slotsplads den 3. maj.
Vedtaget af 95 stilladsarbejdere på landsmødet den 1.- 2. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278