Blik- og rørarbejdere over hele landet kæmper imod arbejdsgivernes krav om at fjerne de bestemmelser i deres overenskomst, der sikrer dem imod at blive udkonkurreret af billig udenlandsk arbejdskraft.
De nægter at acceptere en udhuling af overenskomsten, så udenlandske arbejdere skal kunne arbejde i Danmark for 112 kroner i timen, langt under den normale løn på området.
Blikkenslagerne er langt fra alene i deres modstand imod social dumping og skal have al mulig støtte i deres fortsatte kamp.
EU's krav om arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægelighed sætter overenskomsterne og det danske velfærdssystem under et voldsomt pres.
Metrobyggeriet i København er et skræmmende eksempel på de elendige løn- og arbejdsforhold, arbejderne må leve under, når arbejdsgiverne kan blæse på de danske overenskomster og regler.
Udenlandske virksomheder skal overholde danske overenskomster, når de arbejder i Danmark. Hovedentreprenører skal pålægges kædeansvar, kontrollen skal styrkes og brud på reglerne skal udløse mærkbare sanktioner.
EU's krav om arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægelighed sætter overenskomsterne og det danske velfærdssystem under et voldsomt pres.
Nu vil regeringen indføre EU's regler med hensyn til børnechecken. I næste omgang står kontanthjælpen og dagpengene for skud.
Overenskomster og sociale forhold skal skæres til, så storkapitalen kan boltre sig frit over grænserne på den almindelige befolknings og småvirksomhedernes bekostning.
Regeringen og arbejdsgiverne kører velvilligt med på EU's vogn, selvom danske virksomheder bliver kvast i konkurrencen med store udenlandske foretagender, der underbetaler deres arbejdere. EU er monopolernes redskab og kan aldrig blive arbejdernes redskab,
Kampen imod social dumping hænger uløseligt sammen med kampen imod EU.
Vi skal stå fast på vores ret til selv at bestemme under hvilke forhold, der skal arbejdes i Danmark, og hvilket socialt system, vi vil have.
At bekæmpe social dumping er ikke at kæmpe imod arbejdere fra andre lande.
Vi kræver, at de får samme løn- og arbejdsforhold som danske arbejdere, når de arbejder i Danmark, og vi støtter solidarisk deres kamp for bedre forhold i deres hjemlande.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278