19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syriza vil ikke bryde den hidtidige politik

Syriza vil ikke bryde den hidtidige politik

Man tager fejl, hvis man forestiller sig, at det græske venstrefløjsparti, Syriza, vil løsrive landet fra EU og NATO.

Lederen af Syriza, Alexis Tsipras, på valgturné forud for det græske valg.
FOTO: AFP PHOTO / POOL / ORESTIS PANAGIOTOU / Scanpix
1 af 1

Kun Syriza kan redde grækerne. Sådan skrev New York Times i en artikel i juni 2013. Anledningen var, at lederen af Syriza, Alexis Tsipras, var rejst til Washington, hvor han blandt andet deltog i et møde med den konservative tænketank, Brooking Institut.

Hvis Syriza ikke ændrer holdning, og hvis venstrefløjen fortsætter sin støtte til det, vil det lette vejen for de græske fascister. 

Times noterer, at hvis Syriza overtager magten, "vil intet vitalt ændre sig for USA. Syriza har ikke til hensigt at forlade NATO eller lukke amerikanske baser".

Times konkluderede, at en magtovertagelse fra Syriza ville betyde en rekonstruktion af den græske gæld, og at dette ville være godt for bankerne.

"Banker og hedgefonde ved, at det meste af Grækenlands gæld holdes af de europæiske skatteydere og af den Europæiske Centralbank, og at det meste af resten ejes af europæiske investorer. Og de ved også, at de vil blive betalt".

Støtter EU og euroen

Syriza, som nu er et parti, men som oprindeligt var ”Sammenslutningen af de Radikale Venstrekræfter”, støtter også græsk medlemskab af EU og af Eurozonen.

Hvis Syriza danner regering, skal man ikke forvente noget drastisk brud med den hidtidige politik.

Valget blev udskrevet, fordi det ikke lykkedes for de gamle partier at blive enige om, hvordan man skal takle trojkaens krav om yderligere nedskæringer.

"År med brutale nedskæringer – forlangt af trojkaen, der består af EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralband – har kastet de græske arbejdere ud i fattigdom og arbejdsløshed, mens den økonomiske krise har hærget landet", skrev Alex Lantier den 31. december.

Fattigdommen er vokset

Dens tilsyneladende endeløse krav om nedskæringer har betydet, at økonomien er indsnævret med 25 procent, at millioner har mistet deres sundhedsforsikringer, at lønningerne er blevet sænket med over 30 procent, at hjemløshed og farlige sygdomme breder sig og at seks af ti unge grækere er arbejdsløse.

Alligevel vil en ny regering under ledelse af Syriza ikke bryde med trojkaen. Tværtimod.

I et interview med Reuters i december tog Tsipras afstand fra alle indvendinger mod Syriza’s antagne radikale dagsorden, i det han erklærede: "En sejr for Syriza vil ophæve den dårlige fortryllelse og befri markederne. Den vil skabe en følelse af sikkerhed".

Han lovede også, at han ville forhandle med trojkaen og nå til en forståelse med de europæiske banker.

Hvis Syriza ikke ændrer holdning, og hvis størstedelen af venstrefløjen i Grækenland fortsætter sin støtte til det, vil det lette vejen for de græske fascister. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jan. 2015 - 09:43   29. jan. 2015 - 09:50

Udtalelse

fra STS International Solidarity
Lånepakkerne til Grækenland
  • EU, IMF og EU's centralbank ECB har siden 2010 givet Grækenland lån på 288,7 milliarder euro igennem tre låneprogrammer, hvoraf det sidste udløbe 20. august 2018.
  • EU, IMF og EU's centralbank udbetalte rater af beløbet – med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.
  • 95 procent af de 288,7 milliarder euro er gået til at tilbagebetale banker og private kreditorer.
  • Tyske storbanker har scoret 1,3 milliarder euro i profit i renterbetaling fra lånene til Grækenland.
  • Men landet skal stadig betale lånene tilbage. Tilbagebetalingen er dog udskudt i 10 år.
  • Landets regering forpligter sig til stadig at overholde kravene fra EU og IMF.
  • Den offentlige græske gæld er på omkring 352 milliarder euro, hvilket svarer til 177 procent af bruttonationalproduktet.
  • Otte års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.
  • I alt er den disponible indkomst faldet med 40 procent.
  • Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE, ESMT, det tyske finansministerium
Grækenland i krise
  • Siden 2009 er bruttonationalproduktet – værdien af den samlede produktion af varer og tjenester – faldet med 25 procent.
  • Industriproduktionen er faldet med 35 procent.
  • Syv års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.
  • I alt er den disponible indkomst faldet med 40 procent.
  • Fattigdommen er steget til 38 procent.
  • Grækenlands offentlige gæld ligger på omkring 352 milliarder euro, hvilket svarer til næsten 180 procent af bruttonationalproduktet.
  • 59 virksomheder lukker hver dag i Grækenland og 613 job forsvinder.
  • Arbejdsløsheden er 27,6 procent.
  • Ungdomsarbejdsløsheden er 55 procent.
  • Siden krisens start i 2010 har der været 4641 selvmord.

Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE, ELSTAT 

 

Sparekrav til Grækenland
  • Efter planen er Trojkaen af EU, den europæiske centralbank ECB og IMF's nedskæringsprogram i Grækenland slut med udgangen af februar 2015, men Trojkaen har krævet fortsat stram økonomisk politik.​
  • Trojkaen har siden 2010 givet Grækenland løfter om milliardlån på 240 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet med krav om store nedskæringer og nyliberale indgreb i arbejdsmarkedet.
  • Planen består af skattestigninger, privatiseringer, lønnedgang og andre "reformer" til gengæld for gældssanering og nye lån til afbetaling af gamle lån.
  • Mindstelønnen er blevet nedsat med 22 procent – den faldt i 2013 med 800 kroner – fra 4370 kroner til 3500 kroner om måneden.
  • De unge under 25 år har fået sænket minimumslønnen med 32 procent for dem under 25 år 
  • I alt er reallønnen faldet 30 procent.
  • 15.000 statsligt ansatte overgik til en arbejdskraft-reservepulje, der betød 40 procents lønnedgang og fyring efter et år.
  • Kun én ud af fem, der går på pension, bliver erstattet på arbejdsmarkedet.
  • Den offentlige arbejdsstyrke skal reduceres med 150.000 inden udgangen af 2015.
  • Pensioner over 1000 euro om måneden skæres ned til 1000 euro om måneden.

Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE.