Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse lykønsker Cubas præsident Miguel Diaz-Canel med valget. Cubas demokrati med valgene til Folkemagtens organer i kommuner, provinser og på nationalt plan har med sin aktive deltagelse af over 80 procent af vælgerne givet et solidt mandat til præsident Diaz-Canel og til de øvrige, som er valgt til Folkemagtens organer.
Det cubanske folks enhed er fastholdt før, under og efter dette skelsættende valg.
Vi noterer os med glæde, at det cubanske folks enhed er fastholdt før, under og efter dette skelsættende valg. Det er forudsætningen for, at Cuba kan bevare sin selvbestemmelse og suverænitet i en kompliceret verden med forstærket fjendtlighed fra USA med præsident Trump i Det Hvide Hus.
Vi ønsker at bekræfte vores solidaritet med Cuba og vores støtte til Cubas målsætning om at opbygge en produktiv og bæredygtig socialisme. Et sådant eksempel er der hårdt brug for i nutidens verden, som dag for dag trues og nedbrydes af menneskefjendske økonomiske systemer, af miljø- og klimabelastning samt imperialisme og krige.
Som Dansk-Cubansk Forening er vi del af en stærk og handlekraftig international solidaritetsbevægelse med Cuba, som samles i kampen mod USA's blokade og kravet om, at USA lukker Guantánamobasen og giver det besatte areal tilbage til Cuba.
Det er en solidaritetsbevægelse, som blev født med Cubas revolution for næsten 60 år siden, og vi er fast besluttet på at stå ved Cubas side, til den retfærdige kamp er vundet.
Enhed giver styrke! Længe leve international solidaritet!
Vedtaget på foreningens juni-møde
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278