06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tilfredshed med resultatet

Tilfredshed med resultatet

Den netop indgåede overenskomst lover godt for de igangværende lønforhandlinger.

Overenskomstforhandlingerne 2017 i industrien er nu netop afsluttet og medlemmerne har stemt. I Metal Østjylland, hvor 62,16 procent stemte og heraf 66,5 procent stemte ja, er vi tilfredse med afstemningsresultatet.

Vi tager stærkt afstand fra politikernes snak om, at pensionsalderen igen skal udsættes med seks måneder.

Det sikrer, at fritvalgskontoen går fra to til fire procent i perioden. Der er forbedrede pensionsforhold for lærlinge, skærpet vikarprotokollat mod social dumpning, uddannelsesløft, fuld løn ved forældreorlov og nytænkning på opbygning af seniordage.

Men fremfor alt er vi godt tilfredse med, at så mange medlemmer brugte deres medlemsrettighed til at stemme om de næste tre års overenskomstforhold.

Den netop indgåede overenskomst lover godt for de igangværende lønforhandlinger, hvor vi er sikre på, at de østjyske metalarbejdere vil fastholde og udbygge reallønsfremgangen.

Metal Østjylland glæder sig over stadig fremgang i beskæftigelsen Vi kan konstatere, at vi med 180 ledige kollegaer – under to procent i hele Metal Østjylland - nu har den laveste ledighed i ni år.

Det er naturligvis 180 for mange, og derfor prøver vi at hjælpe med Metal JobService, jobvejledning, efteruddannelse og opkvalificering.

Metal Østjylland ser med tilfredshed, at flere virksomheder nu tager lærlinge og dermed tager uddannelsesansvaret alvorligt, hvilket er en nødvendighed, hvis vi skal sikre uddannelsesgaranti, og at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne.

Pensionsalderen skal ikke yderligere forlænges. De østjyske Metal-arbejdere tager stærkt afstand fra politikernes snak om, at pensionsalderen igen skal udsættes med seks måneder – fem år før aftalen fra sidste forringelse er implementeret.

Vedtaget på generalforsamlingen den 27. april.

Forkortet af redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2017 - 08:59   03. maj. 2017 - 09:00

Udtalelse

fra Metal Østjylland