Den 24. juli udførte det tyrkiske militær massive bombardementer af PKK-guerillaens tilholdssteder og civilbefolkningen i Sydkurdistan (Xakurke, Qandil, Behdinan, Zap, Gare, Basye, Amedia og Avasin). 

AKP-regeringen godkendte militærets og luftvåbnets bombardementer mod de civile landsbyer Xakurke og Enzu i Qandil-bjergene. Rapporter afslører, at der under disse operationer har været civile tab og destruktion af huse, landbrug og civil infrastruktur.

Disse aggressioner har haft til mål definitivt at afslutte fredsprocessen og forhandlingerne med blandt andet Abdullah Öcalan. Som optakt til konflikten har den tyrkiske regering holdt Öcalan i isolation og nægtet hans advokater adgang til ham, hvorved hans fysiske og psykiske helbred forsøges hemmeligholdt for offentligheden og det internationale samfund.

Uprovokeret luftangreb endte våbenhvilen med PKK.

Kurdistans Arbejderparti (PKK) har vist tålmodighed og tilbageholdenhed på trods af AKP-regeringens bevidste provokationer og besværliggørelse af hele fredsprocessen. Da disse provokationer ikke fremprovokerede gengældelse fra guerillaens side, valgte staten at indlede en massiv offensiv den 24. juli med luftangreb i Sydkurdistan og dermed utvetydigt ende våbenhvilen med PKK.

Fredsprocessen afbrudt

Angrebet på de kurdiske guerillaer og civile i det sydlige Kurdistan den 24. juli sker på årsdagen for Lausanne-aftalen (af den 24. juli 1923). Med denne aftale blev Kurdistan og dets folk opdelt mellem fire statsmagter, herunder Tyrkiet, der frem til i dag har udøvet assimilationspolitik og udradering af en hver demokratisk kurdisk opposition.

Angrebet bekræfter endnu engang, at den tyrkiske stats årtier lange politik for at underminere det kurdiske folks rettigheder og frihedsaspirationer stadig gør sig gældende og er et faktum. AKP-regeringens passivitet og støtte til IS og anti-demokratiske islamistiske kræfter i Syrien har netop haft til formål at underminere enhver national, kurdisk fremgang.

Ved den tyrkiske stats officielle indtræden i koalitionen mod IS og de efterfølgende operationer mod den islamistiske terrorbevægelse blev vi bekræftet i vore beskyldninger mod regeringen.

IS kendt længe

Den tyrkiske efterretningstjeneste og regeringen havde længe haft kendskab til IS-celler, fremtrædende personer og sågar træningsområder inde i Tyrkiet; men disse var accepteret, fordi de udgjorde en direkte trussel mod den kurdiske revolution i Rojava, hvor befolkningen arbejder for demokrati, ligestilling mellem kønnene og pluralisme.

Endvidere var der bevidst lemfældighed ved grænseovergange ind til de kurdiske områder, hvorved man lod IS-terroristernes angreb på civile i Rojava finde sted. 

Passiviteten og støtteen  til IS er stadig realitet.

Det er en fejltagelse at tro, at Tyrkiets begrænsede og selektive angreb på IS-depoter er en kursændring fra Ankara. Passiviteten og støtten til IS er stadig realiteten.

Verdenssamfundet har været vidne til det kurdiske folks indædte, væbnede modstand mod ISIS, hvori PKK har haft en afgørende og essentiel rolle, blandt andet ved redningsaktionen af ezidierne i Shengal, hvorved man forhindrede et folkedrab.

AKP-regeringens massive angreb på PKK's tilholdssteder vil eksplicit forringe det internationale samfunds krig mod ISIS og give terroristerne et moralsk løft i deres krig mod menneskeheden. Det internationale samfunds kritik af den påviste, tyrkiske regeringsstøtte til ISIS må ikke munde ud i tavshed ovenpå de seneste begivenheder.

Fordøm angrebene på Kurdistan

Det er vigtigt, at denne internationale kritik forbliver højlydt og vedholdende. Vi opfordrer verdenssamfundet til at fordømme det tyrkiske angreb på den kurdiske nation i Tyrkiet (Nordkurdistan) og i Nordirak (Sydkurdistan).

Vi, Kurdistan National Congress, opfordrer den kurdiske regionale regering (KRG), alle kurdiske politiske partier, samfundsgrupper og civile ngo'er til at stå sammen, fordi dette ikke blot er et angreb på PKK, men på hele den kurdiske nation og dets vej til frihed.

Vi opfordrer ligeledes på det kraftigste internationale institutioner, herunder FN, til at fordømme og opfatte de seneste angreb fra den tyrkiske stat og ISIS i Suruc, i Kobane og nu i Qandil som en krænkelse af folkeretten, af krigens love og juridiske normer og arbejde for, at Tyrkiet ændrer sin kurs over for det kurdiske folk og dets menneskerettigheder.

I Danmark: Fey-Kurd (Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark), Fokus-A (Forbundet for kurdiske studerende og akademikere), Kurdisk Forum, DKAF (Dansk-kurdisk Arbejdsgiverforening), PYD (Kurdistans Unions Parti – Danmark) og PJAK (Partiet for et frit liv i Kurdistan – Danmarks Komité)