10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyrkiet bryder mennskerettighederne

Tyrkiet bryder mennskerettighederne

Vi opfordrer EU, FN, menneskerettighedsorganisationer, NGO'er og alle med et demokratisk sind, til at man omgående hjælper med at få stoppet angrebene mod den uskyldige kurdiske civilbefolkning.

Demonstration mod Erdogans regering den 5. juni i protest mod et lovforslag, som vil ekskludere snesevis af Kurdiske tilhængere fra parlamentet.
FOTO: AFP PHOTO / OZAN KOSE / Scanpix
1 af 1

Den tyrkiske stat fortsætter sin kamp mod kurderne og deres byer. For nylig udførte det tyrkiske militær en decideret massakre mod det kurdiske folk i byerne Cizre, Sur, Sirnak, Silopi og Yüksekova, hvor hundrede af civile blev dræbt.

 Man kan ikke på den ene side samarbejde med Tyrkiet og på den anden side lægge det blinde øje til, når det handler om overgreb på kurderne.

Massakren mod 32 uskyldige civile i Cizre, hvor man direkte brændte dem inde, fylder stadig i vores erindringer, og vi vil aldrig glemme denne umenneskelige handling. FN kritiserede for nyligt Tyrkiets behandling af kurderne og de sårede, men der sker ingen handling. 

Menneskerettighedsorganisationer som IHD, Amnesty International og Human Right Watch har kritiseret statens behandling af kurderne, samt opfodret til, at der handles fra Vestens side.

Endnu en massakre

En lignende massakre er i øjeblikket i gang i provinsbyen Nusaybin, hvor militæret og specialstyrker angriber fra hus til hus, og ingen hensyn tager til civilbefolkningen.

De seneste meldinger fra befolkningen er, at de har udgangsforbud, men at militæret trods det angriber beboede bygninger. Hvad statens hensigt er med disse angreb, er for befolkningen stadig uvis.

Sårede har ikke mulighed for at få medicinsk hjælp, og det kan i værste fald føre til, at hundrede af civile vil dø på grund af manglende lægehjælp.

Alle sårede har efter FN's Menneskerettighedskonvention ret til at blive behandlet, men Tyrkiet er fuldstændig ligeglad med konventionens overholdelse. Den tyrkiske menneskerettighedsorganisation IHD har igen bedt om, at der bliver oprettet en nødhjælpskorridor, så de sårede kan transporteres væk fra kampzoner og behandles.

Solidaritet med kurderne

Vi opfordrer EU, FN, menneskerettighedsorganisationer, NGO'er og alle med et demokratisk sind, til at man omgående hjælper med at få stoppet angrebene mod den uskyldige kurdiske civilbefolkning. De fortsatte kampe fører kun til, at kløften mellem kurdere og tyrkere vokser for hver dag, der går.

Verdenssamfundet skal tage sin del af ansvaret og handle, for ellers er man medansvarlige i de massakrer, der vil blive udført. Man kan ikke på den ene side samarbejde med Tyrkiet og på den anden side lægge det blinde øje til og fuldstændige tie, når det handler om overgreb på kurderne.

HDP og IHD (den tyrkiske menneskerettighedsorganisation) anbefaler, at man sender observations- og delegationsgrupper til regionen for dermed at få lagt et politisk pres på de tyrkiske myndigheder og få et større indblik i den igangværende konflikt.

Stop angrebet i Nusaybin nu. Stop massakrerne mod det kurdiske folk.

FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling i Danmark, Dansk - Kurdisk Kvindeforening.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jun. 2016 - 09:22   14. jun. 2016 - 09:30

Udtalelse

fra kurdiske foreninger i Danmark