10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyrkiets aggression mod kurderne skal standses

Tyrkiets aggression mod kurderne skal standses

Verdenssamfundet ser passivt til, mens den tyrkiske stat forbryder sig massivt i forhold til menneskerettighederne. EU bør gribe ind, før det koster flere liv.

Kurderne i Tyrkiet har brug for solidaritet. Kampen mod Erdogans regering er skærpet. Her deltager folk den 17. marts i en march for begravelsen af ​​Pinar Gemsiz, en kvinde, der blev dræbt i sit hjem af det tyrkiske politi.
FOTO: AFP PHOTO / OZAN KOSE / Scanpix
1 af 1

Angrebet mod kurdiske civile i kølvandet på massiv militær tilstedeværelse i en række kurdiske byer koster dagligt liv, imens byerne forvandles til ruiner. Vi - Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEY-KURD - opfordrer derfor verdenssamfundet - og navnligt EU - til at træde i karakter over for den tyrkiske stats regime for at stoppe angrebet mod civile.

Dagligt kommer der beretninger om børn, der bliver tortureret. Det er svært at beskrive alle de grusomheder, som det tyrkiske militær udøver i Kurdistan.

Flere civile, ubevæbnede kurdere - heraf børn og kvinder - bliver skudt af det tyrkiske militær.

Ambulancer og læger bliver forhindret i at hente og behandle de hårdt sårede.

Familier tvinges til at opbevare ligene af deres børn i frysere, fordi de ikke får lov til at begrave dem.

Ligene ligger på gaden

Liget af en gammel kvinde, som blev skudt på åben gade, kunne ikke hentes i flere dage, fordi tyrkiske snigskytter var på vagt og skød alle, der prøvede at komme i nærheden af det.

Over 200 civile blev brændt ihjel i nogle kældre, hvor de søgte ly. De forkullede lig bærer tegn på, at der blev brugt kemiske våben. Dagligt kommer der beretninger om børn, der bliver tortureret. Det er svært at beskrive alle de grusomheder, som det tyrkiske militær udøver i Kurdistan.

Vi kræver, at grusomhederne og krænkelserne af menneskerettighederne bliver stoppet, og at Tyrkiet bliver dømt for sine uacceptable handlinger. Børn har - uanset, hvor i verden de befinder sig - ret til at leve.

Angrebene på kurdiske byer er siden juli 2015 kun blevet intensiveret. Flere og flere byer er under udgangsforbud, sårede bliver forladt på gaderne, hvorefter de dør af deres blødninger.

Verden er tavs

Over 800 mennesker er blevet dræbt under AKP-regimets seneste militære offensiv, og imens ser verdenssamfundet og ikke mindst EU til uden overhovedet at handle.

FN-rapporter og menneskerettighedsgruppers observationer oplyser for eksempel om, at civile i byen Cizre blev brændt inde af militæret, mens de befandt sig i et kælderrum. Kurderne forsøgte at informere om, at den tyrkiske stat var ved at udføre en massakre mod det kurdiske folk, men ingen reagerede.

Menneskerettighedsorganisationer og NGO’er oplyser om, at cirka en million mennesker i regionen er berørt af den meget kritisable situation. Vi opfodrer derfor til, at Vesten handler og får sat en stopper for den tyrkiske stats fortsatte terror og undertrykkelse mod det kurdiske folk.

Igen har man lagt et umenneskeligt politisk pres på HDP i parlamenter. Igennem flere afstemninger vil man fjerne HDP-medlemmernes parlamentariske immunitet. 

Årsagen til dette er, at man ønsker at kunne føre retssager mod HDP-parlamentarikerne. 

EU skal tage sin del af ansvaret og handle nu, for ellers er man medansvarlig for de massakrer, der bliver udført mod det kurdiske folk.

Forkortet af redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2016 - 09:36   26. maj. 2016 - 09:40

Udtalelse

fra Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEY-KURD